Etta
Det er sensommer, solen skinner (nogen gange), og måske kan du se tilbage på en ferie, der blandt andet bød på middelhavsdyp, nedknappede skjorter og negronibranderter. Og selv om de dage er long gone nu, kan du faktisk genkalde dig lidt af la vita è bella-følelsen i frokostpausen.
I Ny Adelgade i Indre By er Etta, Danmarks efter sigende første schiacciatacafé, nemlig åbnet. Schiacciata er de flade, sprøde, foccacialignende sandwiches, som du garanteret har spist på et gadehjørne i Italien, og hos Etta kan man få den i fem forskellige versioner, tre med kød og to vegetariske varianter.