Hver uge gennemtrawler Ibyen-redaktionen Københavns events, udstillinger, koncerter og pop-ups og udvælger en række bud på, hvad du kan bruge din uge i byen til. Få dem direkte i indbakken ved at tilmelde dig Ibyens nyhedsbrev.
OPLEV!Savner du sommerhalvårets catwalks og hangout-spots: loppemarkederne? Så har december heldigvis sine helt egne af slagsen, nemlig julemarkederne. Her kommer fire særlige af slagsen med fri entré. På Kunsthal Charlottenborg i Indre By inviterer de studerende fra Kunstakademiet til julemarked onsdag 10. og lørdag 13. december. Her kan du købe noget eksperimenterende keramik fra en kommende kunststjerne eller bare uddele kindkys og nippe til et glas gløgg. Læs mere her.