Bøger
»Jeg læser ikke bøger, for jeg har svært ved at koncentrere mig. Men jeg lytter til lydbøger. Det kan jeg godt overskue. Lige nu lytter jeg til ’From Trauma to Healing’. En selvhjælpsbog om blandt andet adhd«.
»For tre år siden fandt jeg ud af, at jeg har adhd. Jeg har haft det, siden jeg var lille, og jeg har en svær udgave af det, så det har selvfølgelig sat sine forhindringer igennem livet for mig. Men hvis ikke jeg havde det, så havde jeg nok ikke lavet det, jeg laver i dag. På en eller anden måde har det givet en form for ro at få diagnosen, men det er klart noget, som fylder meget for mig. Derfor er jeg begyndt at lytte til bøger om det. Bøger med viden og redskaber, som jeg kan bruge for at komme et bedre sted hen«.