0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Rasmus Vendrup
Illustration: Rasmus Vendrup

Kunst i byen: Fem meter høj mikado-orm bevæger sig gennem hovedstadens gader

Som cirkusartist og alkymist har Johann Le Guillerm altid gjort en dyd ud af at vende verden på hovedet og udfordre det umulige. Fra fredag kan hans seneste performance ’La Transumante’ opleves i København, når han sætter sit gigantiske trædyr fri på Israels Plads.

FOR ABONNENTER

Forestil dig dette: Du har lige købt ind til weekenden i Torvehallerne og er på vej over Israels Plads for at blære dig med dine nyindkøbte gourmetpølser, da en gigantisk træfigur kommer vandrende lyslevende imod dig. Lyder det gakket? Jo, tak.

Ikke desto mindre skal du hverken være fuld, skæv eller tosset for at opleve netop fredag 4. august, når den franske kunstner Johann Le Guillerm rykker ind på Israels Plads med værket ’La Transumante’, som er et fantasivæsen bestående af 150 træpinde á 3 meter. Ingen søm, skruer, snor eller lim holder sammen på figuren, der muterer til en størrelse på 200 kvadratmeter og 5 meters højde, når Guillerm flytter træpind efter træpind og derved får den til at bevæge sig med en fart på cirka 100 meter i timen.

Forestillingen er en del af storbyteatret Metropolis, som sommeren igennem står for mere end 60 stedspecifikke og gratis forestillinger skabt af internationale kunstnere i, for og med København. Fællesnævneren for alle forestillinger er, at de søger grænserne for scenekunsten og blander performance med blandt andet arkitektur, billedkunst, lydkunst og aktionskunst.

Fra klokken 17 fredag eftermiddag er det blevet Johann Le Guillerms tur til at fylde Københavns gader med international kunst. Trædyret skal efter planen bevæge sig rundt i byen de næste dage. Turen slutter ved Skuespilhuset tirsdag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce