De voksne vil helst ...
Gå en lang tur. Vi holder af en lang gåtur med sønnike. Det bedste er, når vi alle tre er sammen, og når vi voksne kan drikke en kop kaffe og nå et par små ærinder undervejs. Hvis et af ærinderne er en tur forbi Emmerys eller Kaffevaerk, er humøret lidt højere.
Vi tager også gerne forbi et babyvenligt sted. Hvis der skal lidt luksus til på babyfronten, smutter vi forbi børnebutikkerne Limonade på H.C. Ørstedsvej, Pure Baby på Falkoner Allé eller Barnlil’ på Smallegade. Vi er begge på SU, så for os er mottoet ’småt, men godt’. I ny og næ forkæler vi os selv, når vi drikker et glas vin ude i byen eller tager forbi Torvehallerne.
