0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler

Musikalske venner. Judith Hill var en af de sidste, der så Prince i live. Hun var om bord på hans privatfly, der måtte nødlande, efter at han havde mistet bevidstheden.

Stjerne på jazzfestivalen har sunget med Prince, Michael Jackson og Stevie Wonder: »Den eneste, jeg er bange for at skuffe, er Gud«

Den amerikanske soulsanger Judith Hill har sunget med de allerstørste – Prince, Michael Jackson og Stevie Wonder. I 2015 udgav hun sit første soloalbum, og nu gæster hun for første gang Danmark.

FOR ABONNENTER

Et af jazzfestivalens måske mest interessante, men også mindst jazzede acts er den 34-årige soulsanger Judith Hill fra USA. Hun er blevet rost til skyerne af musikmagasinet Rolling Stone for sin »stellar powerhouse vocal«, hun har sunget duet med Michael Jackson, er blevet kaldt Princes protegé, har vundet en grammy og stået på scenen med en bred vifte af musikbranchens mest funklende stjerner – heriblandt Elton John, Stevie Wonder, John Legend og Robbie Williams.

Og på årets jazzfestival i København inviterer Judith Hill til folkefest med to gratis koncerter på Balders Plads på Nørrebro med sit store orkester.

Men det har været en lang rejse for Judith Hill, der det meste af karrieren har stået langt fra spotlyset som korsanger for mange af industriens absolutte sværvægtere. En rolle, som hun selv tidligere har kaldt for »kviksand«, hvis man som hende drømmer om en karriere som soloartist.

Hills rejse blev kickstartet i juli 2009, hvor hun med ét blev verdensberømt, da hun sang ’Heal the World’ til Michael Jacksons tv-transmitterede mindeshow i Staples Centre i Los Angeles. Før hende havde etablerede navne som Stevie Wonder, Mariah Carey og Usher optrådt ved showet, der blev set af mere end 30 millioner amerikanere alene og estimeret op mod en milliard verden over. Hill var håndplukket af Michael Jackson selv til at synge duetten ’I Just Can’t Stop Loving You’ på den stort anlagte og totalt udsolgte ’This Is It’-koncertturné. En turné, der som bekendt blev afbrudt tre uger før den første koncert på grund af Jacksons alt for tidlige død. De to havde øvet intenst i perioden op til, og Hills distinkte vokal kunne matche Jacksons ditto.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce