1. Hvis jeg var en rig mand
Kun få musicals er så elskede og folkekært udbredte som ’Spillemand på en tagryg’, Jerry Bock og Sheldon Harnicks historie om den jødiske familiefar Tevye og hans bestræbelser på at bevare sin jødiske identitet og holde sine døtre inden for familietroens fold.
Alle kan synge med på ’Hvis jeg var en rig mand’, og de fleste glemmer i den forbindelse, at hovedpersonens stærke trang til ikke at lade sig integrere og få sin etniske og religiøse identitet mikset til caffelatte og blød mellemvare vel ret beset er temmelig politisk farlig – havde han været muslim, helledusseda for en ballade.
