Først en indledende og absolut tilsigtet højttravende tanke: at gå i teatret er at søge det smukke. Det er at søge kunsten, det ekstravagante, en forfinet underholdningsform, som for den yngre generation måske lidt hører en anden tid til.
At gå i teatret har på en svært definerbar måde mere værdi end oplevelsen af så meget andet skuespil, måske fordi det ikke bare er at sætte sig på sin røv og se ’Modern Family’ i seks vidunderlige timer.

























