Det er, som om der er to ting, enhver kendis med respekt for sig selv skal gøre. Det ene er at udgive en bog, det andet er at åbne en restaurant.
Senest meldte Linse Kessler ud, at hun ville åbne et vegansk takeaway-sted på Amager ved navn Veganski sammen med veninden Cha Cha. Siden da er samarbejdet dog kuldsejlet, og det er hele projektet nu også. Realitydronningen fra Islands Brygge har på Facebook meldt ud, at Veganski alligevel ikke bliver til noget.