Bjelkes Allés gamle bygninger er blevet omfattet af en bevarende lokalplan, som København Kommunes teknik- og miljøudvalg i denne uge har vedtaget.
Det betyder, at Nørrebro-gadens bygninger og huse vil blive bevaret for eftertiden.
Lokalplanen omfatter bevarelse af samtlige mindre byhuse, fritliggende villaer, en mindre erhvervsbygning samt tre af Bjelkes Allés bygninger, der er klassificeret som havende højeste bevaringsværdi.
En af bygningerne er blandt andet Anna Kirke fra 1914, der er tegnet af arkitekt P.V. Jensen Klint, der også står bag Grundtvigs Kirke.
Lokalområdet skal have lov at bevare sit særpræg i form rækken af mindre byhuse på Bjelkes Allé
Det gamle, gule hus
Især Bjelkes Allé nummer 48 har været omdiskuteret. Der er nu blevet nedlagt politisk forbud mod et ansøgt nybyggeri. Her var planlagt en nedrivning og en opførelse af en ejendom på syv etager.
Et »mareridtsscenarie«: Syvetagers nybyggeri kan blive enden for historisk byhus på Nørrebro»Det gule hus på Bjelkes Allé 48 har en unik karakter og er sammen med rækken af mindre naboejendomme med til at give Nørrebro sit særpræg. Derfor har vi fra politisk side besluttet at bevare det eksisterende kulturmiljø ved at kræve en bevarende lokalplan. Jeg er glad for, at der er bred politisk opbakning til at komme de lokale ønsker i møde«, siger teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL).
»Smagløst«: Først blev Slagtergårdene revet ned. Nu bliver billeder af tomten brugt til at trække turister til VesterbroOm årsagen til bevaringen siger hun følgende:
»Nørrebroerne og Nørrebro Lokaludvalg har peget på, at en nedrivning af det eksisterende gule tofamilieshus vil ændre gadebilledet og mindske den fysiske mangfoldighed, og det er jeg helt enig i. Lokalområdet skal have lov at bevare sit særpræg i form rækken af mindre byhuse på Bjelkes Allé«.
Vedtagelsen betyder at de omfattede bygninger ikke må ændres, rives ned eller bygges om uden teknik- og miljøudvalgets godkendelse.
fortsæt med at læse