Det havde udviklet sig til noget af et mareridt.
I hjertet af Nørrebro på Bjelkes Allé 48 ligger det ikoniske gule byhus. Men hvis alt skulle gå efter planen, ville det ikke ligge der meget længere. Huset, der er fra 1882 og er en af de få tilbageværende toplanshuse i bydelen, stod til at blive revet ned for at gøre plads til et 22 meter højt nybyggeri.
Et »mareridtsscenarie«: Syvetagers nybyggeri kan blive enden for historisk byhus på NørrebroMen naboernes gentagne kamp mod byggeriet ser nu ud til at give pote.
16. december skal byggesagen på Bjekles Alle 48 drøftes i Københavns Kommunes teknik- og miljøudvalg. Og allerede inden mødet ser det ud til, at der kan dannes et politisk flertal for at nedlægge et såkaldt paragraf 14-forbud mod byggeriet, skriver Mit Nørrebro.
»Vi tør jo næsten ikke håbe på for meget, før vi får at vide, at der ikke skal bygges noget i stedet for det gule hus, men vi er sindssygt glade for, at politikerne kan se, at det er en dårlig beslutning for byen at gøre det,« siger Rasmus Jon Nielsen, der deler baggård med Bjelkes Allé 48 og har stået i spidsen for at mobilisere de lokale kræfter, der kæmper for at redde bygningen.
Flertal i Borgerrepræsentationen
Hvis forbuddet bliver indført, betyder det, at der inden for et år skal fremlægges et lokalplanforslag for hele rækken af mindre huse omkring Bjekles Allé.
Som tidligere beskrevet i Politiken har det nemlig ikke været muligt aterklære det gule hus på Bjekles Allé 48 for bevaringsværdigt, eftersom huset undergik en større ombygning i 1926. Derfor vil man i stedet argumentere for, at hele området skal bevares – og ikke kun Bjelkes Allé 48 – da det ellers vil miste sin specielle karakteristika.
Men redningsplanen kan ende med, at Københavns Kommune ville skulle overtage ejendommen mod en erstatning, men et flertal i teknik- og miljøudvalget mener, at den risiko er værd at løbe.
Det er Socialdemokratiet, Enhedslisten og SF, der er gået sammen om at redde Nørrebro-området. Sammen sidder de på 32 af 55 stemmer i Borgerrepræsentationen.
Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen har tidligere sagt til Mit Nørrebro, at »det gule hus på Bjelkes Allé 48 er med til at give Nørrebro dets særpræg og er en værdi helt lokalt«.
fortsæt med at læse

