Lyt til artiklen
Da jeg var omkring otte år, havde jeg to kaniner. Hver morgen gik jeg ned i gården for at se, om deres cognacfarvede pels var intakt. For der var især én frygt forbundet med at eje de nuttede pelsede dyr.
Frygten for ræven.
Mens københavnerne er forsvundet fra gader og stræder, bevæger byens vilde dyr sig uforfærdede omkring. Spørg bare Ibyens klummeskribent.
