I aften er der en særligt god grund til at kigge op mod himlen.
Meteorsværmen Lyriderne, som kan ses hvert år på denne tid, topper nemlig i år natten mellem 21. og 22. april.
Det betyder, at meteorsværmen kan producere op til 18 stjerneskud i timen, ligesom du kan være heldig at se ildkugler, som Lyriderne er kendt for at have ganske mange af.
Guide til stjernehimlen: Der er løvebrøl, tøsehygge og lyserød måne på stjernetapetet i aprilIldkugler er en slags større, tydeligere og længerevarende stjerneskud, der – ud over den vante hvide farve – også kan vise sig i blålige, grønne, gule eller orange nuancer.
Skyfri udsigt
Og stjerneskuddene bliver endnu nemmere at få øje på end sædvanligt. Dels grundet, at det ser ud til at blive skyfrit over hele landet, men også fordi Lyriderne i år falder tæt på nymånen, og Månens lys derfor ikke vil forstyrre.
Lyriderne udspringer fra stjernebilledet Lyren, der i græsk-romersk stjernebilledtradition er et musikinstrument, mens det på arabisk opfattes som en dykkende ørn, som stjernebilledets klareste stjerne, Vega, her også oversættes til.
Meteorsværmen viser sig efter solnedgang og vil bevæge sig nordøst over himlen.
fortsæt med at læse

