0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nattelivskoncern: Diskoteker bliver ikke omdannet til barer

Et af landets største driftsselskaber bag natklubber og diskoteker vil fortsat holde lukket i fase 4.

iBYEN
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er ’helt usandsynligt’, at nattelivet vil blive omdannet til restauranter eller barer for at kunne holde åbent i genåbningens fase 4.

Sådan lyder det fra Lars Børsting, som er politisk chef i nattelivskoncernen Rekom, i en skriftlig kommentar.

»Det er helt usandsynligt, at vi kan omdanne natforretninger til aftenforretninger, som der gives mulighed for i den aftale, politikerne indgik i fredags«.

»Vores venues (natklubber eller diskoteker, red.) er udviklet og dimensioneret til at fungere på nattelivets præmisser med stående og dansende gæster. Så alle vores natforretninger vil fortsat være lukket«, siger han.

Rekom driver flere end 90 diskoteker og natklubber, herunder diskotekerne Heidi’s Bier Bar, Café Guldhornene og A Bar.

Folketingets partier blev fredag aften enige om at forlænge nedlukningen af nattelivet til og med 31. oktober.

Men nattelivet fik en lille håndsrækning.

» Vi vil give mulighed for, at natteliv vil omdannes til barer inden for sundhedsfaglige retningslinjer, så der kan være aktivitet der«, sagde justitsminister Nick Hækkerup (S) fredag aften.

Natklubber, der ikke kan omdannes efter retningslinjerne, får således ikke lov til at åbne.

Lars Børsting fra Rekom understreger, at der er et stort behov for, at hjælpepakkerne til nattelivet forlænges, når det ikke er muligt for dem at åbne.

»Det er helt nødvendigt, at politikerne nu leverer på aftalens løfte om at forhandle bedre hjælpepakker på plads til de erhverv, som fortsat skal holde lukket«.

»Erhverv som vores, der nu på sjette måned har store, faste omkostninger og hjemsendte medarbejdere på fuld løn«, siger han.

Også spillestederne havde håbet, at de ville få lov til at slå dørene op i genåbningens fase 4. Men sådan bliver det ikke.

Det kan dog blive muligt med en yderligere genåbning af spillestederne, hvis de overholder afstandskrav, og hvis publikum hovedsageligt sidder ned.

Men det kan ikke betale sig for spillestederne, lød det lørdag fra Esben Marchen, som er sekretariatschef i Dansk Live, interesseorganisation for spillesteder og festivaler.

Mange spillesteder vil derfor - som nattelivet - fortsat holde lukket i fase 4. Dansk Live opfordrer også politikerne til at yde mere økonomisk hjælp i de kommende måneder.

ritzau

Annonce

IBYEN