Sommeren er på vej, og det er samme er et mere åbent samfund. Snart vil vi myldre ud i bybilledet, men med fest og frihed følger sene hjemture, og selv om nætterne i bogstavelig forstand snart vil være lyse, er de stadig mørke for de kvinder, der om natten vil skulle bevæge sig alene fra A til B.
Mange af dem vil føle uro, så snart de forlader oplyste gader og pulserende byliv og skal gå alene ad smalle sideveje. Falske telefonopkald, nøgler mellem fingrene og peberspray i tasken vil for mange være velkendte elementer på hjemturen. Inden i mange kvinder findes nemlig en urangst for at møde en mand, der vil gøre dem ondt.
Efter at britiske Sarah Everard i begyndelsen af marts blev kidnappet og myrdet på vej hjem fra en ven, har et stort antal kvinder talt højt om frygten for at færdes alene efter mørkets frembrud. Gennem hashtagget #textmewhenyougethome har de delt deres historier om, hvordan de gebærder sig alene om natten, hvilke forholdsregler de altid tager, og hvilke erfaringer der har ført til angsten for mænd i nattelivet og om natten generelt.
I den modsatte grøft har mænd fortalt om, hvordan de føler sig mistænkeliggjort og skåret over én kam. De kunne aldrig drømme om hverken at antaste eller overfalde en kvinde, så hvorfor skal de gøres til en del af et problem, der ikke har noget med dem at gøre, spørger de.
