Når teatrene genåbner denne uge, bliver det med coronapas og behørig afstand. Elementer, der stemmer dårligt overens med det intimteater, vi har set på mange danske scener i de senere år. Er dagene talte for den fysisk eksperimenterende scenekunst, der vil helt tæt på sit publikum? Eller har genren ligefrem fået ny energi?
Små, mørke rum. En kvinde, der lægger hånden på din skulder. En mand, der pludselig rejser sig fra publikumsrækken og går op på scenen. En guide, der fører dig over til en ny scene et andet sted på teatret, midt i forestillingen. En skuespiller, der taler direkte til dig, ’ja, netop, dig dér’, fra scenen.
De fleste teatergængere kender formentlig til intimteater. Særligt i det seneste par år, hvor publikumsinddragelse og små eller anderledes scener er blevet populære.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu1
2
3
4
5
6
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
