Mange af de ansatte kan have fundet sig et andet job. Og de tilbageværende kan der blive rift om. Spørgsmålet er, om der kan hentes medarbejdere fra andre brancher.
I restaurationsbranchen hilses genåbningen velkommen. Den kan begynde at give nogle af de indtægter, den nødlidende branche har så stærkt brug for efter politikernes nedlukninger af landet. Restauranter og cafeer kan atter slå dørene op for spisende gæster inden døre.
