Hvad er det særlige ved Red Tracy?
»Red Tracy er en situation, der skete ved en tilfældighed. Sidste sommer fik vi pludselig mulighed for at låne lokalet, som er et forhenværende lydstudie. Bygningen har været et autoværksted, og det bærer arkitekturen præg af. Det er først senere blevet brugt som lydstudier, hvilket resten af bygningen stadig primært bliver brugt til. Herinde var der vist dårlig akustik. Ikke desto mindre har det vist sig at være et godt rum til at præsentere kunst på grund af rummets højde, ovenlyset og forvrængede white-cube-proportioner, men især på grund af det mørkelagte vindue ind til det, som engang var et kontrolrum«.
»Hvis man står i kontrolrummet bag vinduet, kan man kigge ind på Red Tracy uden at blive set. Der en følelse af at blive overvåget. Man ved ikke, om man bliver kigget på. Det mindede os om kameraets øje og filmmediets grådige blik. I starten legede vi med tanken om at være et one-medium gallery, sådan helt anakronistisk, og vi vil stadig sige, at film er vores primære medie. Men på en måde, som er frigjort fra filmmediets formelle kvaliteter og mere tænkt i forhold til dets psykologiske og imaginative muligheder. For eksempel har vi inviteret en maler fra New York til at udstille i efteråret på baggrund af alt det, der finder sted omkring hendes maleri, såsom tegninger og performances«.
»Film har for os en transformativ og transporterende kraft, så vi forestiller også Red Tracy som en portal, hvor man kommer hen og lidt forlader København«.
