Nostalgikeren
Din interrailtur til Barcelona i 90’erne står som et dejligt minde om ungdom og en stressfri hverdag. Markedet på ramblaen var den rene lykkerus, hvor patatasbravas blev skyllet ned med sangria, mens du prøvede solbriller fra både Armani, Dior og Gucci. Det var, som om tiden stod stille, og du slentrede så langsomt, at selv Postnord kunne følge med. Hungrer du efter at genfinde sommervibes og markedsstemning, så prøv Københavnstrups loppemarked og street food i Nordvest. Her kan du finde loppefund, mens du nyder en falafelmenu eller andre godter fra det libanesiske køkken.
Lundebakken 1, Kbh. NV. Søndag kl. 10-16