Hver uge gennemtrawler Ibyen-redaktionen Københavns events, udstillinger, koncerter og pop-ups og udvælger en række bud til din uge i byen. Få dem direkte i indbakken ved at tilmelde dig Ibyens nyhedsbrev.
SPIS!Onsdag 29. september er der høstmiddag i festsalen i Københavns Rådhus. Initiativtageren bag middagen er den københavnske kulturaktør Nus Nus, som denne sommer har organiseret »ti utraditionelle og off-location middage i københavnske gader og pladser«. Og nu er turen altså kommet til festsalen i Københavns Rådhus, som ellers sjældent er åbent for offentligheden. Til middagen er omkring 200 madbilletter til salg, og menuen er sammensat af rådhusets kantine, som bliver drevet af Meyers. Til middagen vil der være musikalske indslag ved dj-duoen Hej Leif, »der spiller noget så sjældent som dansk countrymusik fra 70’erne og frem«, lyder det i invitationen. Læs mere og køb billet her.

