Ibyens Brevkasse er tilbage som julepodcast.
Hver søndag i advent serverer vi en ny episode, og i dette 3. afsnit er det manuskriptforfatter Clara Mendes og journalist og podcastvært Eva Eistrup, der er gæster.
De svarer på spørgsmål om intimitet, seksualitet og venskabsrelationer.
»Vi tager vores moralske pligtskyldighed med ind i vores datingliv nogen gange«, siger Eva Eistrup til en spørger, der ikke ved, om de skal gå på date uden at vide, om de er vild med personen.
Ugens panel
Ibyens brevkasse
Manuskriptforfatter Clara Mendes
Journalist og podcastvært Eva Eistrup
»Vi skal gøre op med, at det så er en fejl, fordi det blev et venskab eller bare var to skønne eller akavede møder. Man skal have sin nysgerrighed med«, tilføjer Clara Mendes.
Spørgeren har været sammen med kvinder før, men er usikker når det kommer til at date en.
Et klassisk sexolog-råd
Panelet svarer også på et spørgsmål om uligevægtig intimitetsbehov i et forhold, hvor kæresten har mindre lyst end spørgeren har. Clara Mendes kan godt forstå problematikken, men mener også man kan vende den:
»Jeg tror ofte, der er en diskrepans i forhold, når det kommer til sex og intimitet. Men der er udviklingspotentiale i de forskelle«, siger hun og deler halvvejs i program et klassisk råd fra sexologikredse, der kan være effektivt.
Eva Eistrup kommer med et huskeråd til langvarige forhold: »Man er nødt til ikke at være bange for, at der ikke er sex hele tiden«.
De svarer også på spørgsmål fra en, der er blevet vild med sin bedste ven, der allerede har en kæreste.
Hør dem og andre spørgsmål i dette pejsevarme tredje afsnit af Ibyens Brevkasse.
fortsæt med at læse
