Ibyens brevkasse giver ugentlige råd til knuste hjerter, denne uge er forfatter Simon Kabel gæsteredaktør.

Er det verdens dårligste idé at fortælle min bedste ven sandheden?

Venner vs. kærester. Et klassisk drama - her udfoldet i 'Fire bryllupper og en begravelse' fra  1993 med Andie MacDowell og Hugh Grant. Foto: Cinetext Bildarchiv/CINETEXT BILDARCHIV
Venner vs. kærester. Et klassisk drama - her udfoldet i 'Fire bryllupper og en begravelse' fra 1993 med Andie MacDowell og Hugh Grant. Foto: Cinetext Bildarchiv/CINETEXT BILDARCHIV
Lyt til artiklen

Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.

Ugens spørgsmål:

Kære brevkasse

Jeg står i en klassisk – og alle som har prøvet det ved – lortesituation. Jeg er nemlig ved at blive rigtig glad for min bedste ven, som har en kæreste.

Det hele startede på studiet, hvor vi kom på hold sammen, og vi er med årene blevet bedre og bedre venner. Vi følges hjem fra studie hver dag, er startet til sport sammen og spiser tit ude sammen. Kort sagt laver vi rigtig mange ting, et kærestepar ville, bare uden det romantiske ... for den del har han jo med sin rigtige kæreste.

Jeg kan mærke nu, at der kommer nogle følelser snigende, og at jeg er misundelig på hans kæreste, der får den romantiske del af ham.

Han får mig til at grine, vi kan snakke om de seriøse ting i livet og bruger hinanden meget til vores individuelle studieprojekter. Men vigtigst af alt han kan lide mig for den, jeg er. Jeg kan være 100 pct. mig selv, hvilket har været svært for mig i tidligere relationer. Jeg vil derfor, for alt i verden, ikke miste ham som ven, for han er den, jeg har det allerbedst med.

Jeg er altså i kæmpe tvivl, om jeg skal sige/gøre noget, der ville indikere, at jeg er ved at blive vild med ham, eller om jeg bare skal værdsætte at have sådan en person i mit liv og ikke risikere at miste det?

Kh en forvirret bedste veninde

Gæsteredaktør Simon Kabel:

Kære forvirrede

Du færdes i en kognitiv labyrint. Derfor kan jeg ikke give dig en klar og entydig løsning – blot skitsere et par veje, så du undgår at miste retningssansen fuldstændig:

1. Overvej, om dine følelser er flygtige. Når man først får øje på det, er det nemt at stirre sig blind på det smukkeste lys, en person kan skinne med gennem sin menneskelige mosaik. Men enhver mosaik består af en masse små stykker, der passer til hele motivet. Det samme gør sig gældende for det menneskelige væsen, og måske din forelskelse fordamper som dug for solen, når du genkalder dig det fulde overblik for det motiv, din ven udgør. Der er i hvert fald meget at sætte over styr for et par sommerfugle i maven, hvis jeres venskab er så vigtigt, som du giver udtryk for.

2. Få det sagt. Hvis din ven virkelig kan lide dig, for den du er, vil han acceptere, at du ikke kan styre, hvad du føler – og endda respektere dig dybt for at give udtryk for, hvad der er på færde i dit indre. Sandheden vil altså blive din redningskrans i de følelsesmæssige farvande. For hvis du først giver efter for misundelsen på hans kæreste, vil det svare til at drikke saltvand for at slukke tørsten, – og hvis du konstant går rundt med en uudtalt følelsesmæssig bagvægt, risikerer du, at jeres relation kæntrer lige så voldsomt, som denne søfarts-analogi jeg fik ro(d)et mig ud i …

Kort sagt: Styr dine følelser med stoisk ro, eller vælg at sætte alt på ét bræt. Uanset hvad, skal du passe godt på dig selv og alt, hvad der befinder sig i den bløde del bag kraniets labyrintiske calcium.

Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:

Kære forvirrede

Du afslører dig selv, når du skriver, at han laver de romantiske ting sammen med sin ’rigtige’ kæreste, hvilket gør dig til den falske kæreste. Du har møvet dig op på et podie, der ikke rigtig findes. Nu vil du gerne avancere, Macbeth’e dig til tops.

Jeg ved ikke, om nogen siger det længere, men i krig og kærlighed gælder alle kneb. Men kærligheden tager ingen gidsler, eller jo, det gør den. Og der er også både sårede og efterladte. Du må gerne fortælle ham om dine følelser, det kan da være, han hellere vil være kærester med dig. Jeg ved ikke, om han er forelsket i dig, jeg ved bare, du er det i ham. Lige nu i hvert fald. Sådan noget går jo over.

Men du vil have ’romantikken’, som står lidt og svæver. Er det sex og svigerfædre? Ja, undskyld, hvis jeg er lidt hård. Det er bare, fordi du nævner så mange gode ting i dit brev, der lyder, som om du lever et dejligt liv lige nu. Du lærer noget om, hvad du skal have fra en kæreste, du har en god ven, du klarer dig vidst på studiet. Nyd, at du er den falske markis i alt det her, slå ud med armene, fyld champagne på. Du har chancen for at have en virkelig god mandefigur ved din side, mens du møder en datingverden.

Og så er der det her: Venskab er allerede en romantisk relation. Jeg elsker mine venner, og nogen af dem elsker mig. Jeg vil både gerne giftes og romantisere med flere af dem, og det nyder jeg da at samle på. Tænk, at være omgivet af mennesker, man er små- og smaskforelskede i. Måske går hans kæreste rundt og føler sig som den falske veninde, misundelig på, at han deler studie og interesser med dig. Hun får lov til at støvsuge hans cornflakes op igen, fordi han skulle skynde sig ud af døren for at være sammen med dig.

Sådan er det med os mennesker, vi tror, vi er de eneste, der findes. Fordi vi ikke ved, hvordan vi selv har det, tror vi, at vi ved, hvordan fremmede har det, det er frygteligt bagvendt. Held og tillykke.

Felix Thorsen Katzenelson

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her