Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk
Ugens spørgsmål:
Hejsa brevkassen
Min kæreste og jeg har været sammen i tre år og er stadig meget forelskede og snakker ganske naturligt og afslappet om en fælles fremtid sammen med børn og ferier og hjemmebygget hus og eventyr.
Der er dog en enkelt ting, hvor vi ikke helt er på bølgelængde. Hun har altid holdt en meget utraditionel jul med sin familie. Med skiftende menu, hjemmebygget juletræslignende kunstværk, forskellige mennesker, og alt er i det hele taget ’plejer er død’, når det kommer til jul hos hende. Jeg derimod kommer fra en familie, hvor vi har et meget mere traditionelt forhold til jul. Selv om vi på alle andre tidspunkter af året hverken er religiøse, traditionelle eller på nogen måde konservative.
Min kæreste og jeg har ikke fejret jul sammen endnu, og jeg ved ikke, hvor mange år der skal gå, før jeg rimeligvis går på kompromis med ’min’ jul.
Hvis hun skal fejre jul med min familie, er jeg bange for, at jeg konstant skal agere mægler mellem min families traditionsbundne jul og hendes anarkistiske antitraditionsjul (og samtidig selv nyde det, selv om jeg helst selv vil holde jul, som jeg plejer, men stadig gerne vil støtte min kæreste og sørge for, at hun er komfortabel).
Og hvis jeg skal fejre jul med hendes familie, så er problemet egentlig ikke så meget at være sammen med hendes familie og gøre tingene på en anden måde. Det er mere, at jeg går glip af min egen familiejul. Min kæreste vil gerne, at vi bare holder jul sammen, men for hende er julen bare ikke så vanvittigt vigtig som for mig. Hvor mange år skal man have været kærester, før man indgår den slags større kompromiser for hinanden?
Vh den meeeget entusiastiske juleelsker
Gæsteredaktør Gry Jexen:
Kære juleelsker!
Rør blot ikke ved min gaaaamle jul!
Juletraditioner er virkelig noget, der kan sætte parforhold og familier i kog. Jeg er selv i et parforhold på tiende år, og jeg glemmer aldrig den første gang, jeg skulle holde jul med min svigerfamilie.
Min svigerfamilies juletraditioner er på papiret nøjagtig de samme som min egen families, men da jeg sad ved bordet, kunne jeg mærke, hvordan alting pludselig føltes forkert. Jeg mærkede et ægte savn efter min ’gamle jul’, da de spiste flæskesteg i stedet for gås, og da risalamanden ikke smagte som min mors. Men ved du hvad? Følelserne var kun flygtige, for det var nemlig totalt hyggeligt og festligt at være sammen med min svigerfamilie – og hvis du spørger mig, er det det vigtigste.
Jeg studsede også over, at du skriver, at »plejer er død« hos din kærestes familie. Men det ser da ud til, at din kærestes familie har masser af juletraditioner, som de plejer at lave – de er bare anderledes end dem, du betegner som ’plejer’. Jeg ville være mere nervøs, hvis din kærestes familie slet ikke ville se jer til jul eller lignende.
Jeg bliver glad, når du beskriver, at du og din kæreste har et rigtig godt og trygt forhold. Jeg bider især mærke i, at du fremhæver jeres naturlige samtaler om en fælles fremtid. Og det er netop, hvad I skal skabe – en fælles fremtidig jul. Til at begynde med skal du med til ’hendes’ jul, og hun skal med til ’din’. Men en dag vil I skabe jeres egne traditioner, og jeg synes, I skal betragte jeres familiers juleforskelligheder som en slags research – tag det bedste fra begge, når I skal skabe jeres egen jul.
Kh Gry
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære juleelsker
Så fik julemissen vist også gået sin tur om den varme risengrød. Jeg forstår godt dit dilemma, men jeg synes helt ærligt, det lyder, som om du lige skal tage en jul til alene. Hvis I begge kan få en god jul hver for sig, så synes jeg ikke, I behøver lege familie for legens skyld. Ligesom man kan være et godt (og måske endda bedre) par og sove hver for sig, så kan man godt være kernefamilie in spe og være fra hinanden juleaften.
Jeg synes, dine argumenter for din jul holder, og dem skal du servere for hende. Det kan på papiret gå to veje:
1) Hun svarer, at hun synes, jul er ligegyldigt. Så kan hun bare holde hos sig selv. 2) Hun holder på at holde jul med dig og viser på den måde, at hun går op i jul. Du kan tage hende med til din familie.
Skynd dig, gem ikke afsløringen til 4. søndag i advent. Du kan lige så godt markere nu, at det der med julen kommer til at betyde noget for dig, også når I engang får arvinger.
Men altså, jeg får lyst til at overanalysere juletraditionerne. Er du bange for, at jeres familier vil støde sammen i en kommende konstellation? Er det Dharma & Greg-problematikken, der lurer? Ja, undskyld den obskure reference, det, jeg mener, er, om det er hippieforældre vs. borgerlige traditioner?
Noget nisser inden i dig, tænk på, om det skal slippes fri. Julen er højtid for skilsmisser og skænderier, men den slags hårde pakker er det alligevel dejligst at få klaret inden den 24. Først skal kamelerne vises, siden skal de sluges.
fortsæt med at læse
