For mig har Store Kongensgade aldrig rigtig fundet sin identitet. Modsat sine omgivende gader, stræder og pladser, der alle er langt tydeligere defineret: Bredgade som mondæn gallerigade og dronningens nabo. Kongens Nytorv, som igen er et af hovedstadens smukkeste spots. Borgergade, der langsomt er ved at blive byens hippeste gade, og Gothersgade, der ufortrødent hyler mod månen i ubegribeligt nattekaos.
I Store Kongensgade har vi en tæppehandler, tourist shop, skønhedsklinikker. En frimærkesamler, dagbladet Information, diamanthandlere. Om aftenen et langt, bart sus. En passage for vindtunneler, træt aftentrafik og turister med rullekufferter, men egentlig med overraskende mange cafeer og restauranter. Blandt andet restaurant Vita, hvis claim to fame, lige så længe jeg kan huske, har været at servere juleand med hele moletjavsen til rigtig sent ud på natten.
