Puck og stav
Du er pludselig blevet meget optaget af ishockey, og flotte OL-resultater fra det danske landshold har gjort, at du hurtigt har accepteret det med de fire perioder og den lille gummiklods. Når du nu samtidig ikke kunne ramme pisterne og fremvise dit enorme skisportstalent, kan du i stedet besøge CopenHill, der er gået all in på ishockey og søndag holder OL-fest.
Der kan både store og små prøve kræfter med puck og stav, og selvfølgelig se OL-finalen på storskærm – alt, hvad en nyslået ishockeyfan som dig har brug for på en halvkedelig søndag, hvor du måske endda vinker farvel til vinterferien.
