Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
Min kæreste og jeg flyttede sammen for et år siden. Vi elsker hinanden højt, men jeg er introvert, han er ekstrovert, og han har venner, der ofte dropper spontant forbi og hænger ud.
Jeg kan slet ikke være i det, og mit nervesystem er efterhånden lidt flosset. Det er ofte dette dilemma, vi diskuterer eller skændes om, fordi han vil have, det skal fortsætte med de spontane besøg. Jeg er socialt velfungerende, men kun når jeg selv vælger det til. Elsker faktisk også at være alene.
Hvad stiller jeg op?
Kh Stilleleg
Gæsteredaktør Thomas Fleurquin:
Kære Stilleleg
Det er ikke til at sige, hvornår forskelle kan komplementere hinanden, eller hvornår de bare skaber konflikt. Måske skal du prøve at arrangere dage, hvor du har veninder på besøg for at give lidt tilbage? For det lyder lidt, som om han bare holder fest med sine buddies, og at det mere er hans gæster, end det er dine … og det har ikke noget at gøre med at være spontan, men mere om, at han måske mangler at respektere, at I bor to sammen.
Nu er du så uheldig at have fået mig som brevkasseredaktør, og jeg er måske den mest spontane og ustrukturerede ekstrovert i København, så jeg synes of course, du skal tage din kæreste, som han er, og lære at takle ham.
Der findes nogle sjove personlighedstests, som hedder ’16 personality types’, som du kan søge på, hvor introverte/ekstroverte personlighedstræk er ét af fire hovedtræk. Men, det vigtigste for at lære at takle en mand er at kommunikere på samme sprog. Min kone og jeg har meget at lære endnu efter 15 år, og her vil jeg gerne give et råd: Pas på, at du ikke tror, at din mand hører, hvad du siger, når du bare ’klager’ over noget.
Mænd er mere action-prægede, og da virker forklaringer om følelser ikke særlig godt. Vær hård mod ham, tydeligt: Smid ham ud i en periode – eller hvad der nu kan mærkes, fysisk. Klager bliver affejet som, ja, klager hos os ’action-mænd’, der skal mere til, før vi fatter ting, og du skal ikke slide dig selv ned og skabe en voksende frustration inde i dig selv.
Han skal nok fatte det, hvis du er tydelig nok.
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære Stilleleg
Nogle siger jo, at kærligheden er et kompromis. At man handler, bytter og stjæler på daglig basis. Går i røde tal, nærmer sig konkursen og så pludselig vinder land igen. Men der bor noget kompromis-modstand inde i mig. Lidt for hurtigt bliver det noget med, at den ene vil have det rent, og den anden ikke, og så er kompromiset halvrent. Faren er, at man kommer til at gå op i at dele smerten i stedet for at dele glæden. Livet er allerede 87 pct. pligt og noget, man skylder i banken.
Grundlæggende får I energi af to forskellige ting. Han skal have gæster, du skal have fred. Hvordan når I derhen? En – og den lyder måske radikal – løsning er, at I ikke skal bo sammen. Det er selvfølgelig svært vanskeligt i forhold til priser på bolig i alle storbyerne. Det er derfor, alle husstande leder efter sommerhus og kolonihave, et sted at lægge parforholdet til tørre, når man har ophobet skimmelsvamp i fælleshjertet. Men jeg tror bare endnu en gang, jeg vil slå et slag for, at det ikke er bedre at bo sammen end hver for sig, når det kommer til kærlighedsdelen.
Lige meget hvad er I nødt til at have hver jeres rum, tidsmæssigt og fysisk. Du er nødt til at kunne kræve tider, hvor der er adgang forbudt for fremmede, og han er nødt til at have pladsen til at åbne sit hjem for sine elskede. Det egentlige regnskab kan jeg ikke lave for jer. Det fysiske rum kan være, at I har en meget klar aftale om, at du gerne må ligge i sengen og være på computeren, når hans skideskægge kompagnoner kigger forbi for tredje gang den tirsdag. Og så skal det rum respekteres, ingen må banke på, og din kæreste må ikke med et skvæt smil sige: »Ja, så sovser hun til derinde igen«.
Jeg ved ikke, om du gør dig skyldig i det, men jeg mener ikke, kærester død og pine skal underholde deres svigergæster. Det er ham, der har besøg, ikke jer. Det kan også være, han skal være bedre til at underholde med en god gåtur, eller at du skal. Sommeren er din ven hvad det angår.
Hvis I skal have et fælles hjem, så skal I begge kunne få energi ud af at være der. Ingen må gå op i sømmene og få dårlige nerver af fremmede eller manglen på samme.
fortsæt med at læse
