Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
Jeg er begyndt at date en fyr. Han er sød, og vi har været på et par dates, så det hele er stadig meget nyt. Jeg tror, det har potentiale, og jeg kan godt lide at bruge tid med ham. Det er hyggeligt, og han er interessant på mange punkter. Men, men, men … nu viser det sig, at han ikke har stemt til valget om forsvarsforbeholdet.
Den information føler jeg ikke, jeg kan sidde overhørig. I min optik er det en demokratisk borgerpligt at stemme. Nu er jeg godt klar over, at mange føler, at det har været en svær omgang at finde hoved og hale i, hvad hulan forbeholdet og EU er for noget. Men det er altså ikke nogen undskyldning i min bog.
I min optik siger det en del om, hvem man er som menneske, hvis man ikke stemmer. Det siger noget om pligtfølelse, medansvar for samfundet, og at man ikke involverer sig i den verden, man er en del af. Jeg har fortalt ham, at jeg synes, det er en demokratisk borgerpligt at stemme, men han har det ikke helt på samme måde.
Mit spørgsmål er nu, om jeg godt kan tillade mig simpelthen at droppe ham på grund af det her? Eller skal jeg blive i relationen og affinde mig med, at vi er forskellige på det her punkt. Jeg er altid klar på en diskussion, men hvad angår kærlige relationer, har jeg heller ikke lyst til at ændre på nogen eller ligefrem opdrage på andre.
Håber, I kan hjælpe mig.
Kh Samfundsborgeren
Gæsteredaktør Marie Andersen:
Kære Samfundsborger
Da jeg var teenager, bebudede min røde mor, at det var ligegyldigt, hvilken kæreste jeg kom hjem med, så længe han ikke stemte Venstre. Jeg tog hende på ordet og endte sammen med én, der stemte Liberal Alliance.
Selv om hendes formaning var sagt i spøg, indeholdt den nok en flig af alvor – hos det datende folk møder jeg i hvert fald jævnligt den holdning, at det er en decideret dealbreaker med en livsledsager, der bor i et andet politisk postnummer.
Det er altid noget med, at man umuligt kan dele ’værdier’, og du har lidt samme indstilling. Hvad er han overhovedet for et menneske? Nu bliver det lidt frelst, men min erfaring med politisk uenighed i romantiske relationer er faktisk ret … romantisk.
Når et ellers vanvittigt politisk budskab bliver leveret af en, du ligger i ske med, bliver du nødt til at tage det alvorligt. Du må skærpe dine egne argumenter og (ak og ve!) faktisk flytte dig indimellem. Habermas vil elske dig for det.
Der er selvfølgelig forskel på at have den forkerte holdning, og slet ikke at have en. Jeg hører, hvad du siger. Kommer jeres fremtidige samtaler kun til at handle om den nye ’Star Wars’-film, eller om det skal være grov- eller finvalset havregryn? Men jeg tror ikke, du må afskrive ham så hurtigt.
Hvis han ellers får det til at klø alle de rigtige steder, så vent lige med at se, om det er en enlig apolitisk svale, eller om han siger ‘Helena Christensen’, når du siger ‘Den danske model’.
Og husk: Stemmeprocenten lå på 65 i denne omgang. Skal du være konsekvent, har du lige reduceret dine jagtmarker med en tredjedel.
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære Samfundsborger
Selvfølgelig må du droppe ham for det. Det nemmeste i verden er at finde på gode grunde til at gå fra nogen. Deres politik, deres ansigt, hvor længe de koger deres pasta, hvor højt oppe deres bukser stumper. Listen er uendelig. Men det er må. Så er der skal. Skal du kassere ham som Danmark kasserede sit forsvarsforbehold? Der er ja-siden nok ikke lige så kæphøj, som den var i valgkampen.
Du snakker nemlig om borgerpligt, og ja, man skal stemme der, hvor man kan. Men det er en fælles borgerpligt at få hinanden af sted, og der er en sød flirt da et godt skub ud af døren. Ikke at du nu skal gå drikke fadøl og snave med det par hundredtusinde mennesker, der ikke stemte, men start da i det nære.
At date nogen, og måske blive kærester med dem, er også at forbedre dem. Ja, undskyld, men det er det. Især forelskelsen nærmest føder en instinktiv trang til at blive et bedre menneske, at ville nærme sig dette andet menneske. Pludselig husker man at slå både brættet ned og sortere det farvede fra til vaskedag.
Du, spørger, har chancen for at være vandkammen, der nu sætter håret og retningen på en stemmeberettiget, hvilken magt, hvilken ære! Det er tvivlerne, der bestemmer, og dine kløer sidder i en af dem. Du er bare 19.999 vælgererklæringer fra at søsætte et parti, der kan altså være et par gode stævnemøder iblandt.
Tænk, det kan også være, du er uperfekt. At du har noget at lære om B-indkomst og vigepligt, som denne potentielle dejling går rundt med.
Men altså, hvis han er politisk ugidelig og sjæleligt uforbederlig, så send ham samme vej som hans vælgerkort – ud på glemslens losseplads.
Elsk din næste, lige meget om det er date eller afstemning.
fortsæt med at læse
