Min udgave af Hugh Johnsons ’Den store vinbog’ er fra 1980 og revideret to gange siden førsteudgaven fra 1971. Men den britiske vinekspert havde stadig ikke noget særligt at skrive om græsk vin:
»Vinens gud, Dionysos, var søn af Zeus og Semele, datter af kongen af Theben. Hun blev imidlertid sat ud af spillet ved olympiske intriger …«, og så videre i et søvnigt resumé af den græske myte.