Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
Det hele er noget lort. Krig, krise, regninger, valg. Jeg er træt helt i ind knoglerne, og hver dag jeg kommer hjem fra arbejde, smider jeg benene op og lægger mig udkørt på sofaen.
Jeg leder ikke efter romantisk kærlighed. Det har jeg simpelthen ikke energi til. Jeg har bare brug for et skud love direkte ind i blodårene. Hvor skal jeg gå hen i det her grå efterår for at finde den?
Underskuddet
Gæsteredaktør Iomfro:
Kære Underskuddet
Jeg forstår godt, at du mister modet og overskuddet, når verden er blodig, og regningerne skal betales.
Mit første råd er, at se dit underskud i øjnene. Der er ingen grund til at ignorere hverken ydre eller indre kriser. Når du møder en bekendt på gaden, så sig, at du får ondt i maven over krigen, og snak om, hvilket parti du mon skal stemme på for at løse klimakrisen. Ring til en ven og inviter på talk and urte-te i sofaen. Fortæl dem, hvad du savner eller er bekymret for.
Mit andet råd vil være at aktivere kroppen, så den er klar til et skud energi. Du skal åbne for årerne i stedet for at stikke noget stort ind i dem. Det kræver ikke nødvendigvis meget, men hvis kroppen er udkørt og spændt op, lukker hovedet ofte af for alt det sjove. Gør noget fjollet. Gør noget, som blødgør din voksenkrop, som er så lammet af problemer. Klap og råb ’juhu’, når en på kontoret serverer kaffe. Slå en kolbøtte på køkkengulvet. Tag til akupunktur. Selv om det kan virke barnligt og åndssvagt, kan netop en barnlig begejstring hjælpe dig til at åbne dine årer.
Energien kan du finde i din hverdag. Du behøver ikke stikke dig med den helt store kanyle af en all-inclusive til Caribien. Der er mange små knappenåle at træde på, som tilsammen kan overvælde, hvis først man tager skoene af. Hvis du er åben, kan et kram fra en ven, ros fra en kollega, snøfler på tilbud give energi. Det handler måske ikke om at lede efter kærligheden, men om at være åben over for den, så du kan gribe den, hvis den uforudset stikker hovedet frem.
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære Underskuddet
Jeg kan også godt mærke det, fraværet af energi. Jeg er begyndt at høre meget Billie Holiday og falde tidligt i søvn, mørket har lagt sig som en kugledyne over tilværelsen. Alt er uhyggeligt, og for mange partier vil have, at sosu-assistenter skal kunne afvises i døren. Omsorgen har i sandhed trange kår. Det er det utaknemmelige ved efterårets glidebane ind i vinteren: Kriserne bliver tydeligere, når solen hænger lavere og lavere. Jeg har snakket med flere, der ligesom dig ikke orker romantikken som jagt lige nu. Det handler om at date sig selv nu, være en puppe, ikke som noget utilnærmeligt, men som noget, der er selvtilstrækkeligt på en både robust og skrøbelig facon.
Jeg ved ikke med dig, men jeg lever et trygt liv. Nogle gange hjælper det mig at tænke på det, at de fleste af dem, jeg elsker, lever endnu, at jeg har de fleste af de rettigheder, der tilkommer mig. Og at sæsonen kalder på suppe og græskar, varm mad, der mætter. Jeg kan bare dele de småting, jeg selv prøver at bruge, indtil det lige letter lidt:
Gå så tidligt fra arbejde, som du kan, log af internettet tre dage, tag til stranden bare for at være der.
Husk at dyrke en form for sport, mest bare for at strække ud.
Tillad dig selv en lur. Ikke for meget koffein efter 14.
Lav grydemad til nogle gæster, du ikke har haft på besøg før.
Se ’Riget’ forfra sammen med nogen. ’Matador’, hvis det skal være ekstra trygt.
Det er alt sammen hen mod det bløde og selvbevarende. Du kan også vende din kærlighed mod nogle andre på en ikke romantisk måde. Sæt dig ind i en af de kriser, der finder sted lige nu, undersøg dine muligheder for at engagere dig menneskeligt. Man kan godt gøre noget, også herfra.
Lad pupillerne udvide sig, mørke skal man vænne sig til.
fortsæt med at læse
