Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære Brevkasse
Jeg har en ekskæreste, der trykker på mine vredesknapper.
Vi var sammen i 7 år, gik fra hinanden for 2,5 år siden og havde god kommunikation i starten. Men da vi begge fik nye kærester, løb kontakten ud i sandet, og jeg har forliget mig med, at vi ikke skal have et venskab eller lignende.
Mit problem består i, at X desværre nogle gange kontakter mig med slet skjult falsk høflighed/interesse for mig og mit liv for så at afkræve mig praktiske ting/svar – som om jeg stadig skal lege forælder for X (ligesom i vores forhold). Hver gang X kontakter mig, fylder det uforholdsmæssigt meget og ødelægger min dag. Det pisser mig af! Jeg kan ikke være et røvhul over for X, da vi har mange fælles venner og f.eks. snart skal til bryllup sammen (hvilket jeg i øvrigt er meganervøs for).
Så hvad gør man, når man bare vil have en neutral, venlig relation til sin utilregnelige, grænseforvirrede og ansvarsfralæggende ekskæreste? Kan man overhovedet tage en snak om det med sådan en person? Er ikke lykkedes med ’bare glem det’-metoden, da det så popper op igen, næste gang X skriver. Hilfe!
Hilsen den vrede, der ikke vil være vred
Gæsteredaktør Anne Kirstine Cramon:
Kære vrede, der ikke vil være vred
Jeg kan godt forstå, at du er vred. Så det skal du først og fremmest stå ved og reagere på. Og du har al mulig grund til det – din eks lyder som en, der burde tage den førstkommende færge ud af verden.
Lad mig først og fremmest lige slå én ting fast: ’Jeg er ven med min eks’ er en myte, der er skabt af tryghedsnarkomaner og ulykkeligt forelskede. Jeg forestiller mig, at din eks hører til i den sidste kategori.
Jeg er kæmpe fan af, at man sætter grænser for sig selv, særligt over for folk, der oversk(r)ider dem. Brug din vrede og bed ham om at styre sit handikap. Tricket er at være tydelig. Ikke mere miss nice girl. Nu skal han vide, hvad spillereglerne fremover er – og de er, at han skal skrive til sin mor eller evt. anskaffe en form for værge, hvis han i sit voksenliv stadig har brug for hjælp til praktikaliteter fra en anden voksen. Du kan i samme ombæring bede ham tage den føromtalte færge ud af vennekredsen, hvis han ikke kan affinde sig med at lade dig være i fred, for det er ikke din opgave at skabe plads til jer begge.
Hvis ikke han kan lide den slags lugt i bageriet, må han finde sig et andet sted at holde sin opmærksomhedskrævende cykelferie. Og når det ødelægger din dag igen og igen, tror jeg, du vil føle, at du tager magten tilbage, hvis det lykkes dig at kridte banen op og selv diktere spillereglerne.
Jeg lover dig, at vreden bliver vendt til god energi og selvrespekt, når du får sagt klart og tydeligt fra.
Pøj pøj
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære vrede, der ikke vil være vred
Modsat hvad du måske tror, så har vi mennesker ikke kun ét hjerte, men mange. Et hjerte opstår, hver gang to eller flere mennesker vælger eller kommer til at lave dem sammen. Hver person smider en klump i smeltediglen, og så er man forbundet af det hjerte, og ja, nogle gange giver den ene mere end den anden, og nogle hjerter er store og nogle små. Det er det hjerte, der knuses, når man går fra hinanden. Man står pludselig der med sådan et halvt hjerte – ligesom dem, man tegnede i fritidsordningen: helt blodrøde og takkede. Og så er det, man føler sig halveret. Indtil man finder ud af, at sådan et halvt hjerte i grunden er enormt flot og nok så dejligt, og når man lige har gnedet lidt på de skarpeste stykker, så man ikke skærer sig, hver gang man trækker vejret, så klarer man det hele.
Jeres hjerte holdt så i 7 år, og selv om det meste af din skarphed er slebet væk, så kan han stadig prikke til dig med sit dumme halvhjertes dumme spir. Du føler simpelthen, at han går ind i dig med sko på, og det er da enormt irriterende. Hvad gør vi? Jeg kan ikke ændre din ekskæreste, og det kan du heller ikke. Når man elsker hinanden, sliber man på hinanden med finkornet sandpapir hele tiden. Ikke på nogen farlig måde, bare rolig, men når man så ikke elsker hinanden mere, kan man ikke ændre hinanden længere.
Der er altså kun én person tilbage, vi kan snakke med, og det er dig. Du vil gerne have en »neutral« og »venlig« relation til en, du synes er »utilregnelig« – det er umuligt. Hvis du synes, han er så dårlig, så kan du ikke have en neutral og venlig relation til ham. Så må du synes, han er irriterende. Det er punktummet efter ’irriterende’, der er vigtigt her, sådan et skal du blive til. Et stop. Brug en hel masse punktummer, når du skriver med ham, taler med ham, tænker på ham. Korte og afstumpede sætninger ... hakket i stykker. Hvis I ikke har børn, kæledyr eller ejendom sammen, så lad ham forsvinde ned i punktummets sorte hul. Og sørg så i øvrigt for ikke at sidde ved siden af ham til brylluppet.
fortsæt med at læse
