Ibyens brevkasse giver ugentligt råd til knuste hjerter. Denne uge er radiovært Adina Stroe Ren gæsteredaktør.

Vi er startet i parterapi, og jeg tror, vi finder ud af det, men ...

Tegning Philip Ytournel
Tegning Philip Ytournel
Lyt til artiklen

Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.

Ugens spørgsmål:

Kære brevkasse

Jeg har lige fundet sammen med min kæreste, igen. Vi har haft en måned fra hinanden, jeg gik fra ham, fordi han ikke havde været helt vildt god at være kærester med (ikke at jeg var tusinde procent en engel). Svigtet var hårdt, og det var hårdt at gå fra ham og at være fra ham, og nu er det dejligt at være sammen igen. Jeg tror fuldt ud på, at han, og vi, kan finde ud af det. Vi er startet i terapi (yay!) og arbejder med de mønstre, vi har. Alt godt der.

Men mine venner tror bare ikke på det, og måske specifikt min bedste ven. Hun var ret glad, da jeg gik fra ham, og hun har aldrig været rigtig vild med ham, men det har vi egentlig alle tre godt kunnet håndtere. Men nu er det ved at ødelægge min og hendes relation, at jeg er sammen med ham igen.

Hvordan klinker jeg skårene med hende? Jeg har ikke brug for, at hun elsker min kæreste, men jeg har brug for, at hun har en form for respekt for ham og for mig.

Mvh Lusen mellem to negle

Gæsteredaktør Adina Stroe Ren:

Kære Lusen

Jeg starter lige med at sige noget til din veninde. Måske du også kan bruge det.

Kære negl

Det er hårdt at stå på sidelinjen og se din veninde blive såret. Især hvis det er sket flere gange. Jeg forstår godt, hvis du føler, at du er vidne til et trafikuheld i slowmotion og hellere vil vende ryggen til. Men det handler ikke om dig. Din veninde er forelsket og har fået nyt håb. Det er jo det fineste, man kan få. Du behøver ikke kunne lide hendes kæreste, men du skal lade lidt som om.

Tilbage til dig, kære lus; husk på, at din venindes skepsis kommer af kærlighed, men hendes intentioner rammer forkert. Kig hende i øjnene, og sig: »Det er egentlig o.k., at du ikke kan lide min kæreste, men jeg har brug for dig, og lige nu har jeg lyst til ham. Så du skal gøre dig umage og lade som om. Og måske falder jeg og slår mig igen, og så forventer jeg faktisk, du står lige der og hjælper mig op igen og renser mit åbne sår«.

Måske føler din veninde sig lidt dum, fordi hun har taget imod dig efter bruddet og sagt: »Han var fandeme også en led laban«, og nu står hun som en eller anden åndsbolle, når du er gået direkte tilbage til, hvad hun har kaldt en fuser. Men hvis din veninde ikke kan rumme, at du elsker en, som er en anden kop te end den, hun havde drukket, så er der ikke særlig meget veninde tilbage.

Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:

Kære Lusen

Jeg har været der et par gange. Jeg har været lus, og jeg har været negl, ja i virkeligheden vil din veninde nok også synes, hun er lusen. Sådan er vi på skift en masse småklemte lus i en lang kædedans af selvmedlidenhed. Alle tror, de er offeret i en sådan situation, den nederste Pringle, der skal bære resten af pakken på sin spinkle ryg.

Og når alle er den mindste, så er ingen det. I er udsat for hinandens liv, det er et vilkår, når der er kærlighed, uagtet om den er romantisk eller venskabelig. Mange relationer er skuffelse over tid, et surt museskridt ad gangen ud over afgrunden. Der skal noget andet til, glæde og trøst og tryghed. Det har din veninde svært ved at give dig lige nu, fordi du har brugt den støtte, hun har givet dig, til at falde tilbage i den rustne saks, hun lige følte, du var reddet ud af.

Nu kommer det måske til at lugte lidt af Liberal Alliances kampagne, men: I skal tage jer sammen. Ikke mere velfærdstud over, at nogen synes, din sikkert irriterende kæreste er irriterende. Færdig med surmuleri over, at nogen har fundet sammen med deres ekskæreste, det er lige så uundgåeligt som røde løfter om varme hænder. Og det tror jeg, I har brug for, lettelsen over at have en skat. Du og din kæreste skal lige tørre øjnene og finde ud af jeres hurlumhej. Før det er der ikke rigtig plads til os andre.

Sig noget a la dette til din veninde:

»Jeg er ked af, at du er ked af det, det var jeg også lige før og er det lidt endnu. Nu finder jeg lige ud af, om det er den her idiot, jeg skal bruge et par årtier til med, og når jeg har styr på det, så ringer jeg, og så mødes vi to og fejrer noget helt andet. Jeg elsker dig, og jeg er irriterende, næsten undskyld«.

Man kan ikke kræve, at nogen skal respektere en tredjepart, men du kan godt kræve, at du og din veninde har respekt for hinanden. Lad igen lus og lus danne kæde, stå sammen, kammerater.

Felix Thorsen Katzenelson

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her