Musik
»For tiden bruger jeg meget tid på at skrive. Det kræver en form for rytme at komme ind i det rigtige flow, hvor jeg kan grave mig ned i mine egne tanker. Til det har jeg lyttet meget til Max Cooper. Det er en form for minimalistisk techno, og hans rytmer føles på en eller anden måde matematiske, samtidig med at det er blidt og beroligende. Jeg har en helt vildt bred musiksmag, og jeg elsker også folk som Nina Simone og Alice Coltrane, men det er Max Cooper, der har kørt på repeat i denne her uge«.
Bøger
»Jeg har læst tre-fire bøger i træk om sanser. Det er et fascinerede emne, og hver gang jeg bliver færdig med en bog, tænker jeg: ’Hvad så med det her, eller det her?’ Det startede med ’An Immense World’, som handler om dyrs sanser, så var der ’Other Minds’ om blæksprutters sanser. Nu er jeg i gang med en om planters sanser, der hedder ’What a Plant Knows’, og den næste i rækken handler om menneskets sanser. Det er virkelig et dybt og vildt spændende kaninhul«.
Podcast
»For tiden er jeg vild med ’The Joy of Why’, som er lavet af matematikeren Steven Strogatz. Den hører jeg altid på arbejdet, når jeg laver mad. Han interviewer eksperter om forskellige emner og prøver at besvare nogle meget specifikke spørgsmål, som »Hvad er liv?«, »Hvor kommer rumtid og tyngdekraften fra?«, og »Ville vi dø uden søvn?««.
»Han er god til at holde styr på sine eksperter, så det altid er tilgængeligt og forståeligt for alle, og så har han en fantastisk stemme. Det er lidt som at høre på ens vens supernørdede far, det elsker jeg«.
Tv
»Jeg fuldkommen forelsket i ’The Last of Us’ på HBO MAX. Jeg elsker, at den lokker en til med zombier og giver indtryk af, at det er en gyserserie, men at det så er noget helt andet. Et rigt drama om menneskelige oplevelser og overlevelsestrang og om, hvad det kræver at håndtere modgang i enhver situation. Det er virkelig spændende, og Pedro Pascal, der spiller med, er jo bare brandvarm lige nu«.
Restaurant
»Et af mine yndlingssteder er Mangia på Vesterbro. Det er fantastisk italiensk mad, der sender én direkte til en lille italiensk kystby. Betjeningen og værtskabet har den der særlige stil, hvor det både kan føles, som om de er lidt ligeglade, og som om man er det vigtigste i hele verden. Det er jeg helt vild med. Maden er ukompliceret, det er bare gode ingredienser tilberedt til perfektion. Love on a plate«.
»Jeg elsker også at tage på Slurp i indre København og få en skål ramen. Det er et af mine yndlingssteder at spise frokost. Så er København jo virkelig blevet en bageriby, og lige nu er jeg besat af Albatross og Venner i Torvehallerne. Deres bagværk er vanvittig godt«.
»Skal det være snasket, synes jeg, at Diamond Slicepå Nørrebroer genialt. Den måde, de har bragt New York-style-pizza til byen, er vild. Det er fantastisk endelig at kunne få et ordentligt stykke pepperonipizza i København.
Café
»Democratic Coffee i Krystalgade. Det er der, jeg får min croissant og cappuccino om morgenen. Hovedbiblioteket er fyldt med familier, studerende og alle mulige andre, og jeg er vild med at sidde ude i byen, hvor der er folk omkring mig. Af en eller anden grund har jeg brug for baggrundsstøj for at koncentrere mig om at skrive, og præcis derfor elsker jeg Democratic«.
Kunst
»Glyptoteket. Det er et af de steder, hvor jeg tager hen alene. Jeg bor lige midt i København, og der er vel ti museer inden for fem minutters gang, men jeg elsker bare Glyptoteket. Det er en vild samling skulpturer, og i Toronto, hvor jeg kommer fra, havde vi på ingen måde noget, der minder om det«.
»Af kommende ting vil jeg nævne min ven Irene Campolmi, som har en udstilling på vej på Copenhagen Contemporary, der hedder ’Yet, It Moves!’. Det bliver en vild blanding af videnskab, kosmologi og kunst«.
fortsæt med at læse
