Hvor lang tid kan agurkerne holde sig i køleskabet efter den første uges fermentering?
Indtil du er færdig med at spise dem. Hvis de er lavet med det rigtige saltindhold, kan de holde sig i køleskabet i adskillige måneder – helt op til et år – uden at miste smagen. Men smag dig frem, hvis du er i tvivl. Der er nemlig andre faktorer, der spiller ind. Hvis du eksempelvis stikker en beskidt hånd ned i glasset efter en måned for at fiske en agurk op, kan du introducere bakterier, der blødgør teksturen.
Vandet i mit agurkeglas bliver grumset efter et par dage, og det bobler også lidt i overfladen. Skal jeg starte forfra?
Nej, saltlagen i en fermentering vil aldrig kunne holde sig helt klar, selv om den bliver lidt mindre grumset, når den er færdig og har stået i køleskabet et stykke tid. Og boblerne er en del af processen. De samme bakterier, som spiser sukkeret og producerer mælkesyren, der sylter dine agurker, producerer også en smule kuldioxid. Det er helt normalt.




























