Musik
»Jeg har lige været på Roskilde Festival med the full experience for første gang i mit liv, og der kom jeg forbi en scene, hvor jeg hørte den norske hiphop-duo Karpe, som sidste år udgav albummet ’Omar Sheriff’. Det var et af de mest rørende musikalske øjeblikke, jeg har oplevet, og jeg tror, at det gjaldt for hver og en i det telt. Normalt når man ser mænd i hiphop-sammenhæng, er det meget maskulint, men det her var bare vildt følsomt og blødt«.
Podcast
»Jeg elsker både ’Poptillægget’ og ’Genstart’, og så lytter jeg også meget til ’Hemmeligheder’ med Sanne Cigale og ’A Seat At The Table’. Generelt kan jeg godt lide at have nogle podcasts, som man bare kan lytte til uden nødvendigvis at skulle forholde sig supermeget til det. En form for tomme kalorier, man kan nyde sammen med en Sun Lolly her i sommerferien, det er altså meget rart«.
