»Min familie er fra Ukraine og Astrakhan ved Sortehavet, men jeg er vokset op i Moskva. Min far er klarinetspiller, og min farmor var en kendt operasanglærer og -sanger. Min farfar var pianist og dirigent, og min mor var balletdanser og uddannet arkitekt. Der var altid musik i vores hjem. Min farmor tog mig ofte med på Bolsjojteatret, hvor jeg hørte fantastisk musik, og jeg hørte hende også undervise.
Jeg troede ikke,at jeg skulle være sanger. Jeg har spillet klaver, fra jeg var fire år. Jeg kom på konservatoriet som pianist og arbejdede også som coach for sangere i Moskva. Jeg havde en veninde, som var operasanger, og hun sagde, at hvis jeg skulle være en god coach, skulle jeg også kunne vise sangerne, hvad de skulle gøre. Og så begyndte hun at undervise mig i at synge. Et års intens undervisning efter fandt vi ud af, at jeg faktisk har en stemme. Jeg blev så begejstret.
