Musik
»Jeg hører både TheMinds of 99, når jeg slapper af, når jeg træner, og når jeg fester. Jeg har aldrig før rigtig lyttet til dem, så jeg er vel næsten 10 år for sent på den, men nu er det nærmest det eneste, jeg hører. Deres stadionkoncerter i 2024 er desværre allerede udsolgt. Selv om jeg ikke er så vild med at gå til koncerter, ville jeg vildt gerne høre dem«.
»Og så er jeg begyndt at genhøre albummet ’World of its Own’ af svenske Tingsek. Faktisk er det en plade, som jeg lyttede rigtig meget til for en del år siden, men lidt havde glemt. Han laver en slags soulet r&b, og det lyder bare skidegodt«.