Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
Hver gang jeg er sammen med en veninde for tiden, annoncerer de enten forlovelse, at de skal flytte sammen med kæresten eller en graviditet. Jeg er nået til et punkt, hvor jeg enten bliver stresset af det eller ligeglad, fordi der er gået inflation i det.
Jeg tager også mig selv i ikke at være glad på deres vegne, fordi jeg tænker »fuck, skal jeg så også? Har jeg travlt?«. Min veninde, der annoncerede sin graviditet sagde: »Ja, din fertilitet falder jo« til mig, og jeg blev superstresset bagefter. Hvad gør jeg, så jeg kan ændre det til at bare være glad på deres vegne?
Kh vennen
Ps. Tror jeg skal til fem bryllupper i 2025?!
Gæsteredaktør Babak Vakili:
Kære vennen
Jeg forstår dine følelser. Det er frustrerende, når dine nærmestes lykke føles som døre, der smækker hårdere og hårdere i hovedet på dig. Men jeg er ret overbevist om, at du ikke er den eneste, der har eller har haft det sådan. Så hvis du bare finder en low key udramatisk måde at fortælle dine veninder, hvordan du har det på, er jeg sikker på, at de også forstår.
Mit bedste råd til dig er: Chill. Og find en sød måde at sige til din selvbestaltede fertilitetsvagt, at hun skal gøre det samme.
Hvis du har for svært ved konfrontationen, synes jeg, du skal prøve at lade, som om du er glad på deres vegne, selv om du ikke er det. Smil og luk ørerne i, når de siger, at Fox 5’eren er »barnevognenes svar på Teslaen«.
Og så bare hang in there. Snart har dine veninder kysset med ham fra kontoret, snart skal deres børn udredes for alle alfabetets bogstaver, og snart vil deres partnere insistere på, at 2pac-plakaten absolut skal hænge i entreen.
I mellemtiden synes jeg, du skal sende din surdej på hotel og hoppe på et fly til Maldiverne eller gå Camønoen. Køb en plakat, som du synes er flot. Med andre ord, nyd de friheder, du stadig har.
For snart er det din tur, måske.
Måske ikke. Uanset hvad – skal jeg giftes i 2025, og du er ikke inviteret.
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære vennen
Jeg har to bryllupper i kalenderen, eller måske er det tre. Men jeg har også en 40 års og en 70 års plottet ind, og der er en, der bliver 60, der stadig er i gang med at finde ud af, hvordan og hvorledes det skal fejres. Selv har jeg glemt at ønske ferie for det næste halve år, så jeg skal lige finde ud af, om jeg kan komme væk i maj. Jeg øver mig i at lave færre aftaler, så jeg faktisk har tid til aftaler. Livets kalender er altid paradoksal.
Svend Brinkmann eller Hella Joof kunne sikkert sige noget mere bevinget end jeg. Om dette senmoderne liv, hvor man både skal sprødstege tofu, betale renter til tiden og huske at elske både sig selv, sin krop, sin kæreste, en af sine forældre, sit arbejde og, hallo, også bare sin tilværelse.
Det er stressende at leve, og det er stressende at se, hvordan alle de andre gør det. Andre mennesker er næsten altid både yngre og mere erfarne end en selv, det er meget frustrerede. Jeg kan sige det sådan her: De andre har det dårligt, eller også får de det.
Jeg ved ikke, hvor gammel du er, og jeg er ligeglad, dit liv er dit liv. Med alle sine forspring og sløvheder og traumer og nydelseszoner.
Igen ville jeg gerne hidkalde noget Joofmann’sk, men du får den simple: Slå skyklapperne til, stop projekteringen og hold så for guds skyld op med at gå på cafe med folk, der nægter at forstå dig.
Kommentaren om fertilitet er i øvrigt seriøst usmagelig, der er rigelig af baby-eller-ej-angst i verden. Man skal ikke rode i andre folks livmødre, med mindre man er sundhedspersonale (og i øvrigt er blevet bedt om det).
fortsæt med at læse
