Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
Jeg skriver til jer på bagkanten af et brud på et to år langt parforhold. Vi mødtes, da jeg var 22, og han var 30. Det var under corona, og vi blev smaskforelskede, men der var hele vejen igennem en vis forsigtighed hos os begge to.
Enten var jeg ikke sikker, eller også var han blevet i tvivl. Det var et forhold med masser af ømhed og sjov, men også store skænderier og en følelse af usikkerhed på, hvor vi havde hinanden, og hvad det skulle blive til.
I sommer, mens vi stadig var sammen, var jeg til en fest uden min nu ekskæreste. Her mødte jeg en af min ekskærestes venner. Vi endte med at snakke sammen hele aftenen. Han var sød og klog og virkelig god at snakke med. Sidst på aftenen gik det op for mig, at jeg var vild med ham, sådan rigtig. Ikke fordi han var pæn, hvilket han er, men på grund af hans personlighed.
Da vores forhold sluttede, kunne jeg stadig ikke få hans ven ud af hovedet.
Mit dilemma er: Må jeg handle på mine følelser for hans ven?
Jeg har det så dårligt med hele situationen. Er der noget galt med mig?
Kærlig hilsen
den illoyale
Gæsteredaktør Annika Wetterling:
Kære illoyale
Er man illoyal, bare fordi man har haft et skønt og spontant møde med sin ekskærestes ven?
Du lyder lidt hård ved dig selv, så jeg vil godt lige starte med at slå fast, at der altså ikke er noget galt med dig. Følelser og tanker kan aldrig være forkerte, så der er ingen grund til at skamme sig over dem. Men husk, at de skifter, som vinden blæser.
Jeg kender godt følelsen af at have mødt den eneste ene lige dér, dén aften, i en eller anden fremmeds køkken. Først efter flere dates opdager man, at han altså er skideligeglad med stjernetegn, eller at han aldrig så den hvalhaj i virkeligheden.
Det har du ikke nået at opleve med din ekskærestes ven. Glansbilledet på din nethinde fra den aften er intakt. Bevares, glansbilleder er dejlige at kigge på (især hvis man lige er blevet single, og det ovenikøbet føles lidt forbudt).
Men måske du bare skal lade det hænge der og glinse lidt, mens du bruger din nyvundne frihed til at kysse på alle mulige andre pæne typer med fede personligheder. For ville det ikke være lidt ærgerligt at snyde dig selv for dem først? Så slipper du også for at skulle forholde dig til din eks, en ren vind-vind-situation!
Det lyder, som om du trænger til at komme ud og lade alle følelserne få frit spil, fri for skam og dårlig samvittighed.
Enjoy, som min mor ville sige.
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære illoyale
Bare rolig, du reagerer meget sundt lige nu. Tit sker der er en af to ting efter et hårdt brud: Man får enten lyst til at være rigtig meget sig selv eller rigtig meget en anden. Man får pludselig brug for pandehår og stramme bukser, eller man finder sine gamle playlister og yndlingsfleece frem.
At blive alene er at stå med sit spejlbillede og være i tvivl om det hele, også hvorvidt ham, der grinte ad ens nytårstaleanalyse, måske er den retteste rette, der findes.
Du må etisk gerne handle på dine følelser, men det virker, som om du lige nu er forvirret over din egen forvirring. Og man bliver ikke mindre rundtosset af at hælde ny kærlighed på resterne af den gamle. Husk, at sår heles bedst i fugtige miljøer, så du må også gerne bare sidde og græde ned over dig selv lidt, husk at drikke en masse vand.
Kærlighed skal kunne fordufte, for den skal også kunne opstå. Det betyder ikke, at man ikke kan stole på forelskelsen, tværtom. Alle følelser er ægte, og ingen følelser er permanente, og det er noget af det frygtelige og vidunderlige ved tilværelsen.
fortsæt med at læse
