Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
Jeg er midt i min første forelskelse og kærlighed, og jeg har været sammen med ham i næsten et år nu.
Jeg har været til julefest i en weekend og har aldrig været så fuld i hele mit liv. Jeg kan ikke huske meget, men jeg ved, at jeg er blevet kysset på et tidspunkt og har kysset tilbage, hvorefter jeg har trukket mig tilbage.
Jeg har aldrig været så knust i hele mit liv, som jeg er nu. Jeg føler, jeg er blevet tabt på gulvet og har delt mig i tusind stykker, som ikke længere passer sammen. Jeg har fortalt min kæreste, hvad der er sket, og vi har været kede af det sammen, og vi elsker stadig hinanden og bliver sammen. Men jeg ved ikke, hvordan jeg skal komme videre og leve med det, der er sket.
Hilsen hende den knuste
Gæsteredaktør Lasse Dein:
Hej knuste
Når man er slået i 16.000 stykker, er det helt normalt at føle, at alt er uoverskueligt. ’Nå, der var min lilletå’, siger du, imens du febrilsk leder efter de sidste dele under sofaen. ’Ahh, der var mit smil’, fortsætter du, og til sidst har du endelig fået samling på alt det knuste materiale, der bare slet ikke ligner det, du nogle dage forinden så i spejlet.
Findes der noget værre end at samle et puslespil på 16.000 brikker alene? Ja, okay, det gør der faktisk uden tvivl, når man lige tænker over det. Slidgigt. Putin. Den sorte død, der hærgede i middelalderen og tog livet af helt uoverskuelige mængder af Europas befolkning. For eksempel. Men altså i dit specifikke tilfælde, sådan som dit liv ser ud netop nu, så nej. Og det nytter simpelthen ikke at tænke på, at millioner af mennesker døde af pest for 700 år siden, og at du af den grund burde være mere taknemmelig over dit liv.
Det, jeg prøver at sige, er bare, at når man er to, er det hele meget sjovere. Og hvor er det smukt, at I har hinanden. Kærlighed er jo en utrolig stærk lim. Det er, som om den faktisk er stærkere end noget andet. Det lyder til, at din kæreste har tilgivet dig, selv om det var en nedturs-situ. Nu er det tid at tilgive dig selv. Du er nemlig et menneske. Og det betyder, at du er begrænset og indimellem begår fejl, også selv om du ikke vil det. Og det er okay. Det gør alle. Du er okay. Du er faktisk mere end okay. (eller: Nu kender jeg dig ikke personligt, men det virker faktisk til, at du er helt, som du skal være).
Og så kan det godt være, at de sammenlimede dele ikke ser helt ud som før. Men jeg er sikker på, at det er endnu smukkere. Som Leonard Cohen synger: »There is a crack in everything. That’s how the light gets in«.
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Hej knuste
Det er jo et svært brev, du har sendt, for det første fordi der ikke er noget spørgsmålstegn. Men jeg kan begynde med at give dig tre af det danske sprogs værste ord: Det går over.
Verden går ikke under, gudskelov og desværre.
Du har gjort noget dumt, men altså, det kender jeg også tre andre mennesker, der er i gang med lige nu. Dumhed slipper man ikke uden om, allermindst i en selv. Og det må gerne gøre ondt, du må ikke være bange for dine egne følelser.
Nu gør vi lige sådan her:
Efter det næste hulk tager du en meget dyb indånding og går ud i køkkenet og tager et stort glas vand. Så tager du måske en cigaret, og måske sender du en meget sød besked til en veninde, bare lige for at mærke en god følelse. Så kigger du i din kalender og siger til dig selv: ’Hvid januar’. Så ringer du til din kæreste, og så snakker I om, hvad I har lyst til at snakke om. Og så holder du jul og nytår og passer på dig selv, og kærligheden bliver ikke mindre, og lyset vender nu.
fortsæt med at læse
