Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære kærlighedsbrevkasse
Jeg er en kvinde på 50 år. Jeg har to voksne børn, et langt ægteskab bag mig, et godt job, masser af venskaber og et boblende fritidsliv. Jeg har været på datingmarkedet i nogle år. Her har jeg oplevet at møde den ene mand efter den anden, som enten har vist sig at være gået helt i stykker af de skrammer, livet har givet dem, eller som simpelthen har opført sig virkelig dårligt over for mig. I sommer opgav jeg derfor at jagte parforholdet (selv om jeg egentlig virkelig gerne vil det) og mødte på den casual måde en rigtig sød, sexet og dejlig mand på 45 somre. Vi hygger os så meget i hinandens selskab, at vi nu ses på den forpligtende måde. Han har fortalt sin familie om mig og vil gerne have et forpligtende forhold til at lykkes på den lange bane.
Vi har kendt hinanden i et halvt år, men ses kun hjemme hos mig eller på lange gåture i byen. Han siger, at han skammer sig over sit hjem, da han har spillet sine penge op og derfor bor meget småt.
Han siger også, at han nyder at være i det fristed, som mit hjem og jeg er for ham. Men jeg har ikke lyst til at være nogens fristed i længden.
Han har en stor gæld, der begrænser hans muligheder. Hvor stor vil han ikke fortælle, da han er flov over det. Gælden gør, at vi kun meget sjældent vil kunne gå ud at spise, gå i biffen, tage på en rejse osv., som er noget af det, jeg nyder at gøre med en kæreste (han har ikke lyst til, at jeg betaler for os begge en gang imellem). Jeg føler lidt, at han er gæst i mit liv, og at jeg aldrig er på besøg i hans – og at der er mange tomme pladser, han ikke lukker mig ind i. Mon jeg bør ’indse realiteterne’, gå fra det og kaste mig ud i datingjagten igen?
Kh Fristedet
Gæsteredaktør Katrine Marie Guldager:
Kære Fristed
Det lyder, som om du allerede godt ved, at du skal videre, og det skal du også. Hvis du spørger mig. Hvis din kæreste virkelig var ved at gøre op med sin fortid som spillegal, så ville han fortælle dig om hele situationen. Selvfølgelig er det skamfuldt, men det er bare ærgerligt. I kan ikke starte en ægte relation med en masse halve sandheder.
I et forhold kan man nok ikke undgå at indtage forskellige roller over for hinanden. Jeg oplever for eksempel, at min mand bruger mig som huskeseddel, stavekontrol, coach og fagforening. Til gengæld bruger jeg ham som mekaniker, kriseterapeut, indkøber og lagerforvalter.
Man siger, at kærlighed ikke er at bruge hinanden, men det gør man jo, eller man hjælper hinanden. Med at samle mod, med at heale gamle sår, med at opfylde drømme. Man finder fristed og flyverskjul hos hinanden. Men rollerne skal kunne skifte. Intet er mere trættende end relationer, hvor rollerne ligger fast. Det ser ud til, at det er det, der er ved at ske i dit tilfælde. Det er ved at blive en mor-barn-relation.
Måske skulle du overveje dating, hvor du får lejlighed til at se folk lidt mere an. Jeg tænker på, om du skal melde dig ind i en roklub, en skydeklub eller begynde at gå til salsa. Her kan man få venskabelige relationer, der måske udvikler sig til mere. Der er mange ituslåede mænd derude, men der er heldigvis også mange, der har brugt modgang til at blive mere rummelige og kærlige mennesker. Der må helt klart være én derude, der kan smelte dit hjerte.
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære Fristed
Når man som ’ægte’ voksen dater, kan man groft sagt komme til at møde to slags mennesker. Man kan møde folk med let bagage, folk, der bevæger sig gennem livet som en transithal. Det betyder ikke, at de er hverken simple eller uægte, men de har nok ikke tre børnebørn og et fastforrentet halvandenetagershus.
Og så kan man møde folk med tung bagage, dem, der har slået sig ned i eller er blevet slået ned af livet. Der er ekskoner og -mænd, der er lejligheder købt for dyrt og solgt for billigt og underbetalt anciennitet. At binde sig til andre ting og mennesker og lån og lejemål kan være både skønt og frygteligt, men grundlæggende skal man som partnere finde ud af, hvordan læsset skal fordeles.
Man skal ikke løfte alting sammen, man kan godt have to liv plus et fælles, men man kan også smide alt godset på den samme vogn og lade reoler og relationer smelte sammen. Det ene er ikke rigtigere end det andet, og der findes mange variationer.
Du, spørger, er et menneske, der er stolt af sin tunge bagage, der har mødt et menneske, der skammer sig over sin tunge bagage. Du vil dele, han vil ikke, men sandheden siver altid ud af en som en lugt. Og nu sidder han så midt i dit liv og stinker af skam, og det går ikke. Der skal luftes ud, og hvis ikke han åbner et vindue ind, må du åbne en dør ud. Medmindre du tænker, at det hele kan holde til, at I ruller forholdet ’tilbage’ til det uforpligtende.
Og selv om det er svært, må du ikke gøre datingverdenen uden for din relation til en slagmark, der skal vendes såret tilbage til. Du har et liv, du er glad for, et liv, en tynget mand kan kalde et fristed. Forbliv gavmild, også med dig selv.
fortsæt med at læse
