Ibyens brevkasse giver hver uge syrlige, sexede og ømme råd om kærlighed. Brevkasseredaktør er Felix Thorsen Katzenelson. Send dit dilemma til hjerte@pol.dk.
Ugens spørgsmål:
Kære brevkasse
Jeg har set en fyr i fire måneder. Han er kærlig, empatisk, omsorgsfuld, sjov, og helt fantastisk med min datter. Han er et catch, med den eneste undtagelse, at han ryger. Han ryger aldrig, når han er sammen med mig og min datter, men han ryger de andre dage.
Han sagde i starten af vores relation, at han ville stoppe med at ryge, hvis jeg blev gravid, og der troede jeg på ham. Han forstår ikke selv, at han lugter, men synes, at det er mig, der er ’sart’ og ’ekstremt følsom’. Selv om det var svært, slog jeg op med ham. Nu har jeg i dag så fundet ud af, at jeg er gravid.
Jeg ved, at samarbejdet omkring barnet ville gå godt, da fyren er så fint et menneske, og der aldrig har været nogle konflikter mellem ham og mig, men jeg ville konstant være utilpas i hans selskab grundet hans rygning.
Er der en måde, hvor jeg kan få ham til at stoppe med at ryge? Det gør mig ked af det, at han ikke engang er villig til at forsøge. Hvis han f.eks. gik til hypnose eller købte nikotinplaster eller viste en villighed til at prøve at droppe cigaretterne, så ville jeg føle, at han kæmpede for mig og for vores barn. Nu har jeg svært ved at forstå, at han vælger cigaretterne frem for muligheden for at få et familieliv med mig.
Kh ikke-rygeren
Gæsteredaktør Karen Vallgårda:
Kære ikke-ryger
Vi tænker tit på sanserne som rå, instinktive og uden for socialiseringens formende kraft. I realiteten er lugtesansen – præcis som de andre sanser – præget af kultur, klasse, magt og moral. George Orwell satte den erkendelse på spidsen, da han i 1937 skrev, at hemmeligheden om klasseskel i vesten kunne opsummeres med de fire skrækkelige ord:
»De lavere klasser lugter«. Når noget støder næseborene, handler det altså ofte om mere end lugten i sig selv.
Det gør ikke din væmmelse ved den måske vordende far mindre virkelig. Men det giver anledning til at overveje, hvad der folder sig ind i tobakslugten, som gør den så ækel. Rygning er jo blevet lidt lavstatus, forbundet med manglende selvkontrol og dårlige helbredsudsigter. Kunne det tænkes, du ikke har lyst til at blive konfronteret eller associeret med det? Sårer lugten, fordi han ikke vil ofre cigaretterne for dig? Endelig: Kan det hænde, han faktisk ville lugte lidt, selv om han ikke røg?
Det er svært at fornemme på dit brev, om du midt i rodet mærker glæde ved graviditeten. Det afgørende må være, om du kunne tænke dig et barn til, også selv om du ikke nødvendigvis er kærester med faren. Hvis ja, vil han – og med ham, formentlig røglugten – forhåbentlig være i dit liv mange år fremover. Eftersom han er sjov og omsorgsfuld, kunne det vel blive ret okay!? Måske du endda med tiden vænner dig til lugten.
Brevkasseredaktør Felix Thorsen Katzenelson:
Kære ikke-ryger
I går afrimede jeg fryseren derhjemme, og omme bag ved en halv pose grønne bønner lå en pakke cigaretter. Min kærestes, lagt der halvt for at skjule dem, halvt for at de skulle holde sig. Han ryger ikke særlig tit, men jeg synes, det er meget klamt. Senere, uden han så det, smed jeg dem i skraldespanden og lagde noget snotpapir ovenpå.
Livet er fuld af fupnumre og falske forhåbninger. Du blev lovet en ting, men fik en anden, det må man gerne være fortørnet over. Nu skal du tilgive – dig selv for at have troet på et andet menneske, ham for at have troet på sig selv.
Lige nu tror jeg, I skal have det barn, også selv om I ikke skal være hinandens. Du har jo selv erfaret, at man godt kan lave familie uden for parforholdet. Lad ikke røgen gøre hjerterne gule, slå vinduet op, og øv dig i ikke at lave ultimatummer (jeg øver mig også!). Der er femhundrede måder at kvitte cancerpomfritterne på, og dobbelt så mange måder at elske på.
fortsæt med at læse
