Hvad koster dit drømmeliv i København? Ibyen spørger i denne serie en række unge under 30 år og udregner et budget for deres fiktive fremtid i byen. Skal vi lægge et budget for dig, så skriv til tipibyen@pol.dk.
Hvad drømmer Jeppe om?
»Der er intet bedre end at cykle ned ad Nørrebrogade om sommeren, hvor der er blå himmel og liv i gaden. Det ville være skønt at bo nær Assistens Kirkegård i en lys treværelseslejlighed med stuklofter. Desuden måtte der gerne være en altan, et flot køkken med induktionsplader og vigtigst af alt – et badeværelse med separat bruser.
