Hvad optager dig lige nu? Det spørger Ibyen en række kulturpersonligheder om. Denne gang taler vi med digter Sebastian Nathan.

Sebastian Nathan: Det var ret vildt at se den dokumentar i lyset af det, der foregår lige nu. Både meget barskt og rørende

Sebastian Nathan bor i Nordvest, hvor han både får dækket sit behov for linsesuppe og en god gåtur.  Foto: Coco Ardal
Sebastian Nathan bor i Nordvest, hvor han både får dækket sit behov for linsesuppe og en god gåtur. Foto: Coco Ardal

Musik

»Jeg har lyttet meget til det nye Baby in Vain-album ’Afterlife’, som er ret fantastisk. Jeg synes virkelig, at de laver smuk musik, og jeg har fulgt dem i mange år efterhånden«.

»Udover det hører jeg compilation-albummet ’Hypnotised: A Journey Through British Trance Music (1993 - 2002)’, som er fyldt med en masse fede trancenumre. Dreamcatchers ’I Don’t Wanna Lose My Way’ er et af de fedeste og har en sjov vibe, der minder mig lidt om Evanescence. Det er ret grineren i en trance-sammenhæng, men også bare et stærkt nummer«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle
’Håndholdt panserværnsgranatkaster RPG-7V’. ’Kalasjnikov-automatgevær AK-74’. ’Offensiv håndgranat RGD-5’. Det er nok de færreste børn i 8. klasse, der ved, hvordan de våben skal bruges, hvad de hedder, og hvordan de virker rent teknisk. Men det gør børnene på skolen på den russiske ambassade i København. Her, blandt pæne lejligheder og store huse på Østerbro, er læren om de tre våben blot en brøkdel af det militære stof, børnene undervises i. Politikens journalist Sigrid Debois Reuss har gennemgået hundredvis af sider i en række dokumenter fra den russiske skole i København for at kortlægge, hvad der foregår inden for skolens mure.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her