Langborde. På Il Buco sidder man sammen ved store langborde og spiser den italienske mad.
Foto: Miriam Dalsgaard (arkiv)

Langborde. På Il Buco sidder man sammen ved store langborde og spiser den italienske mad.

Byliv

Guide: Her er de bedste italienske restauranter i København

Disse italienere er Politikens anmelderes favoritter. Her kan du få italiensk bistromad, pizzaer og charcuterie i lange baner.

Byliv

På Bæst kan man dykke ned i deres 9-retters delevenlige menu, hvor man får et udvalg af charcuteri og små retter, eller man kan gå i krig med deres anmelderroste pizzaer. Der er fokus på kød og råvarer på den italienske restaurant, og derfor er disse også i top.

Her kan du for eksempel bestille en 'Lille BÆST', hvor du kan nyde hele 9 retter for 325 kr.

Restauranten med det fængende navn, Pop, lukker snart. Restauranten har været populær, både blandt gæster og anmeldere, og Politkens anmelder Joakim Grundahl var ingen undtagelse, da han gav restauranten fem store hjerter.

Bistroen serverer en fem retters menu inklusiv vin til en fast pris på 600 kr., der både kan byde på charcuteri, større kødretter og andet italiensk mundgodt.

Spisestedet lukker til juli efter fire år, så det er om at komme afsted, hvis man gerne vil nå forbi den anmelderroste restaurant.

Spis en lækker fransk middag for 250 kr.

Osteria 16 har ligeledes en delevenlig menu, der koster i omegnen af 250 kr. Osteriaets menu skifter, men de 8 retter var nok til at gøre vores læsere begejstrede nok til en Ibyen-pris for årets spisested sidste år. Politikens anmelder Sandra Brovall kvitterede også med fire hjerter, da hun var på besøg for et år siden.

Il Buco er en supper club, en form for happening, der bringer gæsterne sammen på en aften. Ved langbordene kommer man hinanden ved, og priserne er sympatiske. 250 kr. for fem retter og et glas vin.

Spis dig mæt i et hav af serveringer til max. 350 kroner

Pizzarestauranten Neighborhood har en utraditionel tilgang til pizza-topping. Istedgaderestauranten åbnede sidste år, og blev af Politkens madkritiker Joakim Grundahl betegnet som et »hipsterhelvede« i sin anmeldelse. Men samtidig skrev han »… bunden er tyk og saftig fra kant til midte under et fyld, der både er originalt, velsmagende og godt balanceret mellem de mange komponenter«.

Pizzaerne koster 135 kr. - og glem ikke cocktailkortet, som blandt andet byder på økologiske drinks til 85 kr.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

IBYEN