Skal københavnere kunne spænde skiene på og ræse ned ad en sort piste fire kilometer fra Rådhuspladsen?
Ja, mener både Bjarke Ingels Group og den dommerkomité, som netop har afsløret, at det bliver arkitekterne fra den prisbelønnede danske tegnestue, der skal skabe den nye Amagerforbrænding som afløsning for de eksisterende 40 år gamle ovne på Kraftsværksvej.
Arkitektkonkurrencens vindere agter at pakke det nye højteknologiske forbrændingsanlæg ind i en frodig, transparent skal med form som et 90 meter højt bjerg og beklæde bjerget hvide plastikmåtter, der gør det muligt at åbne bjerget som helårsskibakke for byens borgere.
FOTO BIG har tegnet skibakke til Amagerforbrændingen
Enige dommere
En indendørs elevator skal sende besøgende op på toppen af bjerget, hvorfra de kan nyde udsigten over København og Sydsverige for til sidst at køre ned igen ad de i alt 1.500 meter lange grønne, blå og sorte løjper.
LÆS MERE
Amerikansk mediefænomen skamroser kolos i ØrestadDet er en enig dommerkomite, som vedtager den nye skibakkebygning, og det er kommet som en overraskelse for direktøren for Amagerforbrændingen og medlem af dommerkomiteen.
»Da jeg så projektet første gang, tænkte jeg: Hold da op, sikke en ide! Og jeg var ret vild med den. Men jeg tænkte, at det her bliver vi aldrig enige om. Jeg tænkte: Har de nu tænkt det igennem, er det ikke bare en pjattet ide med en skibakke? Og sådan tror jeg, hele dommerkomiteen havde det«, siger direktør Ulla Röttger, da hun mandag eftermiddag over for politiken.dk løfter sløret for dommernes beslutning forud for offentliggørelsen af vinderprojektet i dag.
Skorstenen sender røgringe
Når den nye mastodont står færdig i begyndelsen af 2016, kommer den til at konkurrere med fristaden Christiania om at blive det sted i byen, hvor der blæser flest røgringe.
Arkitekternes tanke er nemlig, at forbrændingens skorsten skal udformes som en stor cirkel, hvorfra skorstensrøgen kan blæses ud i store ringe.
Cirklen på toppen skal desuden indeholde cafe og indendørs udkigsareal.
Grønne og røde røgsignaler
Direktør Ulla Röttger ser gerne, at den utraditionelle skorsten kommer til at sende andre signaler end dem af røg til sine omgivelser.
»Vi vil godt stå ved, at vi er et industrielt anlæg. Men med røgringene signalerer vi, at vi også er andet. Mange tror, at når man smider noget væk, så er det væk, men det er det jo ikke. Og ved at sende røgringe op vil vi gerne gøre opmærksom på, at vi er her, og at vi løser et problem, som byen har, når den skal af med sit skrald, og giver varme og energi tilbage til den«, siger hun.
LÆS MERE
Bjarke Ingels udkommer på IpadHun begrunder dommerkomiteens valg af netop Bjarke Ingels Groups projekt med, at skibakkebygningen gør en dyd ud af nødvendigheden, når den tænker borgerne og bydelen sammen med den nye forbrændingsbygning ved at skabe et rekreativt område oven på et fælleskommunalt industrianlæg:
»Vores aktivitet er en del af storbyen, og det er vigtigt for os at signalere, at vi også er det. Vi vil ikke lukke os inde bag et hegn«.
Markant vartegn
Men det har ikke kun været vigtig for dommerne at forære københavnerne en ny fritidsaktivitet.
Det har i lige så høj grad ligget beslutningstagerne på sinde at placere affaldsforbrændingen centralt i bevidstheden hos både danske forbrugere og udenlandske kolleger.
»Vi har ikke valgt forslaget på grund af skibakken. Vi har valgt det på grund af formen, fordi det var det mest fantasifulde forslag. Fordi vi får et markant vartegn, som kan profilere os over for borgerne og over for udlandet«, forklarer Ulla Röttger om det 3,4 milliarder dyre projekt, som skal finansieres af værkets daglige drift.
LÆS MERE
Havfruen i Kina er et arkitektonisk mesterværkVærket vil, når begge de nye ovne er i drift, udlede 60.000 ton mindre CO2 om året. Københavns samlede mål er at reducere udledningen med 360.000 ton inde 2016.
Sikkerheden skal undersøges
Hvorvidt det er miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt at lade borgere stå på ski umiddelbart under den CO2-holdige udstødning fra deres egne gamle skraldeposer, eller om det bliver nødvendigt at justere projektet, skal bygherren undersøge nærmere, når projektet sendes i udbud.
Først derefter bliver det endeligt afgjort, hvor mange af arkitekternes ideer og dommerpanelets håb, der i realiteten lader sig føre ud i livet.
»Nu skal vi selvfølgelig have undersøgt en masse i forbindelse med sikkerheden. Men vi vil strække os meget langt for at få bygget den skibakke. Det kommer jo også til at give nogle udfordringer for vores drift at have en skibakke på taget. Men det vil vi godt for at opnå at blive en del af byens liv«, siger Ulla Röttger.
Hun står i øvrigt selv på ski til husbehov og glæder sig til at kunne tage en tur på taget efter arbejdstid.
fortsæt med at læse
