»Jeg synes, det her område er helt sit eget. Det er ikke bare en del af Nørrebro. Gaden her føles som en hovedgade«.
Anders Haahr Rasmussen kigger ud på Rantzausgade fra et lille fælleslokale, der ligger i underetagen af en af gadens almene boliger.
For mange er Rantzausgade måske bare en café- og shawarmagade som så mange andre gader på Nørrebro. Men Anders Haahr Rasmussen og journalistkollegaen Martin Selsøe Sørensen ser noget i Rantzausgade.
De to freelancejournalister bor begge i området, og de har nu grundlagt en avis, der kun beskæftiger sig med gaden og dens sidegader. Rabarberbladet, hedder den, og første nummer udkommer på fredag med tophistorierne, ’57-årig kvinde forsøger at redde sit ægteskab – tvinger mand til flamenco’ og 'Frisør troede postbud var nabo'.
Det er den slags historier, man vil se i Rabarberbladet, som man kan sige tager lokalavisen til et helt nyt niveau. Avisen vil ifølge Anders Haahr Rasmussen levere »absurd lokale nyheder«.
Åbne døre og dialog
Avisen er startet med et budget på 100.000 kroner fra Københavns Kommune, som er bevilget, fordi avisen skal skabe aktivitet og engagere gadens unge. Indtil videre har Rabarberbladet ti frivillige skribenter tilknyttet mellem 16 og 30 år.
For Anders Haahr Rasmussen og Martin Selsøe Sørensen er det vigtigt, at Rabarberbladets redaktion afspejler Rantzausgades mangfoldighed.
»Det er en vildt mangfoldig gade. Det er vildt forskellige folk, der bor her, både når det gælder nationalitet og indtægt. Hvis det kun bliver veluddannede, hvide andelshavere som Martin og mig, der er involverede, så er det også begrænset, hvilke historier vi får opsnuset. Vi skal have skribenter, som har en anderledes hverdag, som snakker med nogle andre mennesker, og kan komme med nogle andre historier«, siger Anders Haahr Rasmussen.
Er Rabarberbladet et fællesskabsprojekt eller et seriøst journalistisk projekt?
»Det er begge dele. Det journalistiske er fællesskabsopbyggende. Vi vil gerne være noget for dem, der bor her. Vi vil gerne skabe et nyt fællesskab og forstærke det fællesskab, der findes. Men det skal ikke være et skoleblad, som kun dem, der skriver det og deres forældre gider læse. Vi har brugt ressourcer på at få bladet layoutet, og vi sidder to professionelle journalister og redigerer teksterne ret stramt. Det skal være fedt og lækkert at læse«, siger Anders Haahr Rasmussen.
Ifølge ham skal Rabarberbladet tjene det formål at lade kvarteret lære sig selv at kende ved at få nedlagt skellet mellem gadens beboere.
»Derfor vil vi prøve på gadens vegne at få åbnet nogle døre. Vi vil starte samtalen, som kvarteret her gerne skulle have med sig selv, og hjælpe folk til at overskride de skel, der måtte være«, siger Anders Haahr Rasmussen.
Ikke sladder
Selvom historierne i Rabarberbladet, der fra på fredag vil udkomme hver anden fredag, er meget lokale vil der ikke være tale om et sladderblad med ’har du hørt’-historier om gadens borgere.
Anders Haahr Rasmussen fortæller, at bladets journalistiske koncept er at levere det hyperlokale stof i opstyltet journalistisk nyhedssprog. Tonen er humoristisk og morsom, men der skal ikke være tvivl om avisens loyalitet over for de personer, som medvirker.
»Det er meget vigtigt for os ikke at gøre grin med folk. Vi udstiller ikke folk. Det er ikke det, der er meningen, at vi skal sidde og grine af hinanden«.
