Banko!: Dragqueens råber numre op på Nytorv

SHOWTIME. Scarletta Jackson er en af de københavnske dragqueens, som råber bankonumre op på Nytorv på søndag.
SHOWTIME. Scarletta Jackson er en af de københavnske dragqueens, som råber bankonumre op på Nytorv på søndag.
Lyt til artiklen

Stuen til venstre bager til stuen til højre. Kolleger udveksler julegaver. Og byens barer hælder lige lidt ekstra af den gode rom i gløggen.

Vi er så søde ved hinanden i julen. Eller … de fleste er søde. Der er også nogle, som driller, råber alt for højt og finder på upassende øgenavne. Som er helt vildt bitchede faktisk. Selv om det er jul.

Det er de københavnske drags, vi taler om, og de er som bekendt ikke kendt for at stryge nogen med hårene.

Det amerikanske dragshow RuPaul's Drag Race rammer Vega

Til gengæld har de bramfri mænd i dametøj ret meget humor, og det kommer garanteret til udtryk på søndag, når Copenhagen Pride, Vesterbro Drag Udlejningsservice, Copenhagen Christmas og, ikke mindst, de tre dragqueens Megan Moore, Di Di Cancerella og Scarletta Jackson inviterer til bingospil i et telt på Nytorv.

... Og så blev det Gamle Ole

Selve spillet er, som du kender det fra julefrokosten: Der bliver råbt nogle numre op, alle griner, når opråberen kalder nummer 90 for Gamle Ole, og der er gevinst til dem, som har enten en række, to rækker eller hele pladen fuld. Men ellers kommer det hele til at være en kende mere larmende og glamourøst, end sådan et spil bingo normalt er.

Pariserhjul forstyrrer julefreden: »Man kan kigge lige ind i folks kontorer og lejligheder«

Og du kan nok også godt regne med at få en god portion ukvemsord smidt i nakken, hvis det rent faktisk lykkes dig at vinde noget.

Til gengæld lover arrangørerne, at præmierne er lækre. Og så er bingopladerne tilmed gratis.

Jule Drag Bingo. 6. dec. kl. 16-18. Nytorv, Kbh. K.

Louise Skov Andersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her