Teaterloppemarkedet vender tilbage på Refshaleøen

Loppis. I weekenden sælges der ud af teater-rekvisitter på Teaterøen.
Loppis. I weekenden sælges der ud af teater-rekvisitter på Teaterøen.
Lyt til artiklen

Der er koldt på toppen lige nu. Især for dem, som er udstyret med en hårpragt af de mere sparsomme. En hue kan som bekendt hjælpe både halv- og helskaldede med at holde hovedet varmt. Men det kan en stor, pudret teaterparyk jo sådan set også.

Guide: Fem nye steder du skal kende

Og dem kan du finde masser af, når kostumierer, scenografer, skuespillere og andre teaterfolk i weekenden inviterer til marked på Teaterøen, kraftcentret for dansk scenekunst, som siden 2013 har ligget på spidsen af Refshaleøen.

Art deco og hjemmesyede trusser

Udover teaterparykker kan du på markedet blandt andet finde rekvisitter, teknik og mere eller mindre vilde kostumer, som engang har været del af et drama på en scene. Blandt andet er der gear til salg fra ’1864’, 'Danmarkshistorien’ og andre af børneteatret Asterions Hus’ gamle forestillinger.

Ugeguide: Her er din uge: Foto, fortællinger, gratis fødselsdagsmiddag og fornyende farvelade

Der vil også være vintagetøj, retrolamper, art deco-interiør og sågar hjemmesyede trusser på markedet, som holder åbent kl. 10-16 både lørdag og søndag. Søndag kan du desuden opleve Asterions Hus’ familieforestilling ’Robin Hood’ for sølle 40 kr. Den spiller kl. 14.

Det er anden gang, Teaterøen inviterer til teaterloppemarked. Planen er gøre markedet til en fast tradition hver anden måned.

Teatermarked. 16-17. Jan. Kl. 10-16. William Wains Gade 11, Kbh. K.

Louise Skov Andersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her