Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Anders Rye Skjoldjensen
Foto: Anders Rye Skjoldjensen

Drama. Jakob Weis er prisbelønnet dramatiker med blik for den mandlige identitet. I 'Helmer Hardcore' i 2007 digtede Weis videre på Ibsens 'Et dukkehjem'.

Byliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dramatikeren Jakob Weis giver den unge Tadzio en stemme for første gang

Thomas Manns klassiker 'Døden i Venedig' bliver nyfortolket på Folketeatret.

Byliv
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dramatiker Jakob Weis har i sin nybearbejdede version af Thomas Manns romanklassiker ’Døden i Venedig’ for første gang valgt at give den unge karakter Tadzio en stemme.

Det sker, når Nicolas Bro fra i morgen fremfører en dobbeltmonolog som både Tadzio og den aldrende forfatter Gustav von Aschenbach. Her gengiver Jakob Weis historien fra de to karakterers synsvinkler.

Gustav von Aschenbachs historie

»Gustav von Aschenbach er et kendt forfatternavn fra München, en verdenskunstner, og han har opnået den status ved ekstrem fokuseret disciplin. Han har altid levet det her meget stringente, arbejdsorienterede liv og ikke levnet sig selv særlig meget til den søde side.

Han er i slutningen af halvtredserne og en pæn mand, men det, at han ikke har lukket sin libido ud, har også aftegnet sig i, hvordan han ekviperer sig, og hvad det er for et blik, han møder verden med. Det er et blik, som så udpræget anskuer verden ud fra et intellekt mere end ud fra en emotionel eller kødelig optik, og som har efterladt ham meget alene«.

»Ved ankomsten til Venedig indlogerer Aschenbach sig på sit hotel, og samme dag ser han en polsk familie i foyeren, som består af en mor, et par døtre og en ung dreng ved navn Tadzio. Aschenbach bemærker med det samme, at den unge dreng er en ekstraordinær skønhed.

Han er kun 11-12 år, men Aschenbach kan bedst lide fortællingen om, at han er fjorten, og han bliver så betaget af ham, at han begynder at følge ham gennem Venedigs gader og betragter ham i hotellets restaurant. Gradvis oplever Aschenbach en større tiltrækning til drengen, og han bilder sig selv ind, at tiltrækningen er gensidig, hvilket er meget besværligt i forhold til hele hans opdragelse og selvbillede«.

»I mellemtiden bliver der konstateret en koleraepidemi i Venedig. Aschenbach finder ud af det, men vælger ikke at sige det til nogen, fordi han er bange for, at det vil få Tadzio og hans familie til at rejse hjem. Der mærker han, at han har en tilstand i sig, som ikke tillader, at drengen forsvinder ud af hans liv.

Han træder fra den betragtende til den følende og følger nu drengen med kærlighed. For Aschenbach er det ikke kun en kødelig tiltrækning, men lige så meget et møde med en stor forsømmelse af hans egen ungdom. En ungdom, som han pludselig oplever at gøre om gennem drengen«.

»Efterhånden siver rygtet om epidemien ud i Venedig, og byen bliver mere og mere affolket. Aschenbach er blevet smittet, og hans krop går i opløsning, i takt med at hans kærlighed til drengen bliver større og selvopslugende.

En dag tager hotellets frisør fat i ham og siger, at han kan hjælpe ham med hans aldring og forgængelighed og giver ham en makeover med pudder, læbestift, paryk og nyt tøj. Aschenbach nærmer sig døden, men udskyder det lige et kapitel ved at tage det sidste selvfornægtende greb og for alvor gøre sig smuk over for drengen. Han dør, mens han ligger i sin strandstol på lidoen og ser sin unge ven lege i vandet«.

Tadzios historie

»Tadzio er en 11-12-årig dreng fra Polen af adelig slægt. Han indlogerer sig med sin mor og sine to søstre på hotellet på deres ferie i Venedig, og i det øjeblik han træder ind, føler han sig iagttaget af den her fremmede mand, som er Aschenbach. Men manden ser faktisk rar ud, og Tadzio kan mærke, at det gør noget ved ham at blive betragtet, som han ikke selv forstår, men som han vælger at åbne op for.

Han er en nysgerrig dreng, så han udfordrer sin iagttager ved at tilrettelægge små hændelser, hvor han den anden vej rundt kan prøve at belure den ældre mands reaktion. Det gør han bl.a. ved at ankomme i spisesalen som den sidste, når alle har sat sig, og når rummet er tømt igen, går han også som den sidste kun efterfulgt af Aschenbach. Han ser også Aschenbach en enkelt gang i øjnene efter et par dage, og det er en helt klar beslutning«.

»Tadzio er bevidst om, at han er smuk, for det er ikke første gang, at han er blevet betragtet, men der er noget meget mere insisterende over denne her iagttager, end der nogensinde har været før, og han føler sig meget draget. Når han leger på stranden med sin store firskårne ven Joshua, ved han godt, at der er en, som ser på ham. Det ansporer ham til at iscenesætte noget leg med vennen for at afsøge, hvad der skal til, før den der gamle mand rejser sig op og kommer hen og prikker ham på skulderen.

Tadzio er i bevægelse fra dreng til ung mand, og han begynder at opdage et hår her og der. Det deler han meget med Joshua, men han prøver hele tiden at gøre det inden for Aschenbachs sfære. Han kan finde på at tage Joshua i hånden og om livet eller hive badebukserne af ham, men ligesom Aschenbach er Tadzio ikke spekulativ på nogen måde. Han er nysgerrig. Alt er en opdagelse, og alle valg er i spil.

Gradvis udvikler forholdet mellem Tadzio og Joshua sig til en større inderlighed og en accept af, at de synes, det er spændende at røre ved hinanden, og det kan Aschenbach mærke. Der er en indforståelse og et møde dér, som ikke bliver italesat«.

»Tadzio har et stort mod, for han tør udforske seksualiteten og tage nogle skridt, som Aschenbach i hvert fald aldrig har turdet. Han har en motor, som giver ham nogle opdagelser, og som alt sammen er drevet af hans betragter, for det er lige præcis Aschenbachs energi, som gør, at Tadzio tør undersøge mulighederne. Det er en gensidig læring, for Aschenbach lærer også, hvilket liv han kunne have levet, hvis han havde turdet sige ja til en større seksuel erkendelse.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Da Tadzio erfarer, at Aschenbach er død, begiver han sig videre relativt bekymringsløst. Han skal ud og leve sit uendelige liv, for det er livet jo, når man er 11-12 år. Men Tadzio har taget noget fantastisk læring med sig fra den her ubekendte, som han havde et slægtskab med, men som han aldrig skal se igen«.

Jakob Weis om tankerne bag sit drama.

Hvorfor har du valgt at kaste dig over den her historie netop nu?

»Historien handler meget om ungdom og om at forstå det fantastiske i at have alle retninger i sig. Det bliver perspektiveret ret godt i denne her Aschenbach-karakter, som er lykkedes med nogle ret konventionelle dyder, men han lavede en grel forsømmelse på et tidspunkt, da han ellers kunne have givet sig selv et andet liv.

Det er et møde mellem det disciplinerede stringente menneske, som han repræsenterer, og den ungdomskultur, vi har i dag. Der bliver lagt en stor retningsbestemmelse ned over de unge lige nu fra alle sider, og jeg synes, at der mangler en bevidsthed omkring den frihed, man har som ung«.

Romanen har for nylig været opført på Schaubühne i Berlin i en eksperimenterende version, men stadig meget tro mod Thomas Manns historie, ligesom Luchino Viscontis filmudgave også er det. Hvorfor har du valgt at bryde den op i to monologer og give Tadzio en stemme i din version?

»Det har jeg, fordi jeg mener, Tadzios stemme er vanvittig vigtig i dag. Han er nysgerrigheden og det store uundersøgte mod, og han repræsenterer en ungdom, som vi skal passe på. Vi skal sætte ungdommen fri til at udforske og begå fejl. Aschenbach er et skræmmebillede på, hvordan det kan ende, hvis man ikke råber sandheden om sig selv ud.

Det moderne menneske er enormt dygtigt til at forveksle fortrydelse og ærgrelse med noget personlighedsdannende, og det handler jo om, at vi skal dø, og om det ubærlige ved ikke at have brugt hvert minut opbyggende, dannende eller meningsfuldt«.

Hvad er det, som gør historien så fascinerende og forbudt?

»Virkelighedens Tadzio var 11 år, men Thomas Mann gjorde ham til en 14-årig, og det har helt klart været en lødiggørelse af fortællingen dengang. Men når folk får lyst til at reagere, når en dansk komiker tager et bad med sin datter, som man så for nylig, er den del af historien nok lige så tabuiseret i dag som i 1912.

Måske mere i virkeligheden. Men jeg synes, det pædofile aspekt er sekundært og næsten uinteressant. Som alle store klassikere handler det om menneskets grundnatur som væsner og især som døende. Hvad er det, der slider i os og gør, at vi kan gå gennem livet og aldrig føle os frie?«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Har du selv en yndlingsscene?

»Aschenbach følger efter Tadzio en tidlig morgen hen over græsplænen og ned til badebroen, mens resten af hotellet sover. Han får taget sig mod til at lægge sin hånd på Tadzios skulder for første gang, men tør så alligevel ikke og går forbi Tadzio som en fremmed.

Det er et sindssygt intenst øjeblik, hvor mulighederne er allerstørst for at indfri deres respektive længsel. Tadzio har også et stort ønske her om at blive kontaktet, og Aschenbach har et inderligt ønske om at turde tage kontakt, men han svigter, fordi han har levet sit liv sådan«.

Døden i Venedig - drengen i Venedig. Af Jakob Weis over Thomas Manns roman 'Døden i Venedig' 16. januar - 20. februar. Folketeatret.

Læs mere:

IBYEN

Jens Hartmann Schmidt

Stor bydelsguide:  Sådan skal du bruge 10 timer i Københavns Hollywood

Casper Dalhoff

Stjernekok åbner nyt sted på Christianshavn:  Her er 5 ting, du skal spise og drikke i september

Martin Lehmann

Det bedste stambord, den klammeste kælder og den smukkeste park:   25 københavnere udpeger deres yndlingssted i byen

Tobias Nicolai/Tobias Nicolai

Ibyens store burgerguide:  Hvor spiser man Københavns bedste burger? Vi viser vej til 12 saftige bud

Ivan Boll

Henrik Palle guider:  Her finder du Københavns bedste antikvariater

Mads Elsøe (Arkiv)

Ibyens gadeguide:  Gammelt slumkvarter bobler af gode spisesteder

Martin Lehmann

Stor bydelsguide:  Sådan skal du bruge 10 timer i Københavns rå mutant-bydel på ydersiden af Nørrebro

Emma Sejersen

Velkommen til hovedstaden:   Den ultimative byguide til nye studerende i København

Erik Petersen

Hjælp, min ven skal giftes:  Den perfekte polterabend? Her er 12 anderledes ideer

Louise Herrche Serup

Mor er støjfølsom, far er nærig, og naturvin smager surt:   Her er 10 af de bedste forældrevenlige spisesteder i København

OLESEN PETER HOVE

Her er 20 af de bedste gratis oplevelser i København

Veras

Ibyen klæder dig på:  Her er de bedste loppemarkeder i København

Jacob Ehrbahn (arkivfoto)

Spis ude på budget:  Her er Københavns bedste, billige restauranter ifølge 11 kokke og madnørder

Hurra!  Hvor holder man en fremragende fødselsdag i København? Ibyen giver dig 12 stærke bud

Nanna Navntoft

Ibyen Cheap Eats:  Her er de 20 bedste serveringer i København, der gør dig mæt for max 100 kr.

Jens Dresling

Ibyen guider:  Der er keramik overalt. Besøg disse 5 små værksteder, hvis du vil se noget af det mest interessante

Maud Lervik

Den store karaoke-guide:  Hvad skal I synge? Og hvor? Ibyen og musikanmelderne guider

Mads Nissen

Spis billigt ude:   Her er 9 folkekøkkener i København

Louise Serup

Syv hyggelige boghandlere:  Her serverer de byens bedste læsestof til kaffen

Jens Dresling

Guide:   Her er Københavns bedste museumscafeer

Maud Lervik (arkivfoto)

Ingen gramseri. Ingen racisme. Ingen diskrimination. Er det her fremtidens natklub i København?

»Man bliver grinet af eller får en kommentar som: »Slap dog af, jeg synes bare, din røv er god, tag det som et kompliment«

Inger Christine Løwe

»Jeg ved, at kommentarerne vil komme, for mit tøj vil af nogle blive opfattet som et råb om opmærksomhed«

Peter Hove Olesen

Rundspørge:  Kvinder overvejer, om de kan forsvare sig med nøgler og paraplyer, når de færdes alene om natten

Nanna Navntoft

Sådan svarer du igen:   Råb »kogte gulerødder!« til dem, der chikanerer dig i nattelivet

Philip Davali/Philip Davali

Send os dit tip:  Hvordan skaber vi et tryggere natteliv?

Peter Hove Olesen

Guide:  Her er 3 københavnske klubber med safer space-politik

Peter Hove Olesen

Natklub-ejer:  »Det største problem, vi har, er at mænd ikke kan opføre sig ordentligt, er for fulde eller for nærgående«

Peter Hove Olesen

Mød Club Mafia:  20 unge patruljerer byens natklubber. De er færdige med diskrimination, sexisme og racisme

Olivia Loftlund

38 organisationer tager afstand fra Distortion-leders status­opdatering:  Vi føler os ikke trygge til jeres gadefest

Joachim Adrian

Distortion-leder undskylder:  Jeg forsøgte at være sjov, og det gik helt galt