Pop-up-kokke inviterer på Jørgen Leth-inspireret medister og stegte sild

SILDEBORD. Jørgen Leth ææææælsker stegte sild - i hvert fald hvis man skal tro teksten til han nummer 'Sommerting'. Så selvfølgelig er der sild på menuen til Etikedes Leth-inspirerede havefest på søndag.
SILDEBORD. Jørgen Leth ææææælsker stegte sild - i hvert fald hvis man skal tro teksten til han nummer 'Sommerting'. Så selvfølgelig er der sild på menuen til Etikedes Leth-inspirerede havefest på søndag.
Lyt til artiklen

Jørgen Leth har inspireret mange unge kunstnere i sin tid. Men vi tør (næsten) godt love, at den 78-årige digter, filminstruktør, musiker, cykelkommentator, selvudnævnte ladies’ man med mere endnu ikke har inspireret nogen til at skabe en medisterpølse.

But there’s a first for everything, som de siger ude i udlandet. Så når den anden middag i pop-up-rækken Etikede på søndag finder sted i haven hos kulturhuset KW3 på Krausevej 3 på Østerbro, er kokkene blevet inspireret til menuen af Jørgen Leth.

Din uge i København: Nu åbner Nørrebros nye store brygpub med 2.200 gratis øl

Nærmere bestemt af nummeret ’Sommerting’, som Jørgen Leth i 2014 udgav sammen med sit band Vi Sidder Bare Her, der ud over Leth består af Mikael Simpson og Frithjof Toksvig. Det nummer handler om alt det, der hørte med sommeren i gamle dage: Frikadeller, gammeldags oksesteg og ikke mindst stegte sild, som Leth bruger et helt vers på.

Håndbajere og boldspil

Så selvfølgelig er der også stegte sild på menuen, når Etikede inviterer til havefest. Derudover vil der blandt andet være hornfisk og nye kartofler, frisk agurkesalat og den der medister, vi nævnte før. Stemningen bliver, i sædvanlig havefeststil, ret uformel med boldspil, soppemuligheder og håndbajere. Og dem kan du roligt hælde i dig uden at bekymre dig om mandag morgen. For mandag morgen er jo en helligdag den her gang.

Kom til langbords-street-food-middag på en bro i Sydhavnen

Bag Etikede står kogemanden William Milsted, fotografen Emil Lyders samt antropologen Jonas Grøn og værten Anastasia, som begge er stiftere af mad-agenturet Bite Me Crew. Pop-up-rækken startede i april med et middagsselskab anno 2016, også i KW3, og fortsætter under Copenhagen Cooking og Food Festival med tre forskellige popups, som alle vil have fokus på urbane ingredienser.

Først gælder det dog havefesten a la Jørgen. Den starter kl. 16, maden bliver serveret kl. 17.30, og du kan købe billet til gildet på www.etikede.dk. Det koster 300 kr. at spise med.

Etikede. 15. maj kl. 16. KW3, Krausevej 3, Kbh. Ø.

Louise Skov Andersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her